Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

medicinsk etik

Oprindelig forfatter PRiis Seneste forfatter Redaktionen

medicinsk etik, de særlige etiske aspekter af sundhedsvidenskab. Disse siges af fagetikere at tilhøre undergruppen anvendt etik, hvilket er rimeligt, hvis man alene ser på de etiske problemers tætte kobling til patientarbejdet og den dermed forbundne forskning. Ser man imidlertid også på udviklingen af begrebsdannelser og teorier inden for medicinsk eller sundhedsvidenskabelig etik, går påvirkningen også den anden vej, fra anvendelse til teori.

Medicinsk etik deler de problemer, der er knyttet til en nutidig og generel definition på etik, med andre former for anvendt etik og med fagetikere og filosoffer. Etik er afledt af græsk ethos, der betyder 'skik, sæd, sindelag', men hvad der udgør et sædeligt eller godt liv, varierer i overensstemmelse med den mangfoldighed af værdier, der præger et nutidigt samfund. Skal man derfor ind til kernen af etikbegrebet i en sundhedsvidenskabelig sammenhæng, er det ikke tilstrækkeligt at benytte én, i øvrigt dækkende, definition som: "Summen af de ikke-materielle værdier, der er overvejende folkelig enighed om danner grundlaget for det nutidige danske samfunds menneskesyn og kultur", jf. bl.a. Etisk Råds publikationer om disse spørgsmål i principiel form. Man må også i særlige tilfælde afkræve den, der anvender det netop definerede etikbegreb, en yderligere redegørelse for de grundlæggende værdier, der indgår i brugerens etikbegreb. Eksempler på sådanne værdier er: medmenneskelighed, ligeværdsopfattelse, retfærdighed og frihed. Flere af disse værdier indgår isoleret eller i kombination i traditionelle medicinsk-etiske begreber. Paternalismen, formynderiet, er fx en negativ form for læge-patient-forhold, fordi en formynderisk holdning er en overtrædelse af værdien ligeværd. Tilsvarende er retten til selvbestemmelse (autonomi) et positivt etisk begreb, da det netop respekterer alle borgeres ligeværd, uanset på hvilken side af en professionel situation de befinder sig; samtidig respekteres værdien frihed. Hvad der sommetider glemmes, når autonomibegrebet prises, er for det første, at en forudsætning for udnyttelsen af denne ret er, at den ikke begrænser andres autonomi og adgang til resurser, dvs. strider mod værdien retfærdighed; for det andet, at selvbestemmelsen ikke kun er retten til at sige nej ud fra en egocentrisk vurdering, men også retten til at sige ja af uselviske grunde. I modsat fald svigtes værdien medmenneskelighed i et samfundsperspektiv, dvs. at fællesskabshensynet tilsidesættes.

Værdien ligeværd indgår også i retfærdighedsbegrebet på samfundsniveau i form af alle borgeres ret til at modtage samme relative dækning af deres behov for sundhedsydelser og ved, at borgerne hæfter solidarisk for denne forpligtelse.

Annonce

Et tredje etisk princip, at gøre godt, og det komplementære, ikke at skade, hviler bl.a. på værdierne ligeværd og medmenneskelighed, der sammen med værdien sandhed indgår i bl.a. videnskabsetikken, som det skal omtales senere.

Udviklingen i sundhedsvidenskabelig og sundhedsfaglig etik er ikke gået via en projektion af den teoretiske etiks principper til sundhedsfagenes møde med patienterne. Erkendelsen af fagenes teknisk-håndværksmæssige utilstrækkelighed som grundlag for at tage ansvar for at undersøge, behandle eller udforske syge mennesker er opstået i sundhedsfagene selv. Derefter har den medicinske etiks begreber og metoder udviklet sig, delvis i en dialog med fagetikere og filosoffer.

Udviklingen af nye undersøgelses- og behandlingsmetoder går meget stærkt og det ofte i retninger, som ikke blot flytter det teknisk muliges grænser, men også overskrider eller truer med at overskride etiske grænser, dvs. går imod værdier, som af mange anses for at være eksistentielt eller kulturelt urørlige. Følgelig udvider de medicinsk-etiske underområder sig tilsvarende, så det på denne baggrund alene af pladshensyn kun er muligt at omtale fem af de vigtigste områder: patientrettigheder, etikken knyttet til livets begyndelse, etikken ved livets afslutning, fordelingsetikken samt videnskabs- og forskeretikken.

Patientrettigheder

Efter igennem århundreder at have indtaget en paternalistisk rolle i forholdet til patienten har læger og senere tilkommende sundhedspersonale omsat værdien ligeværd til respekt for patienters ret til information samt selv- eller medbestemmelse (se autonomi og paternalisme). Efter en periode, hvor alene skrevne eller uskrevne etiske regelsæt var gældende, blev disse rettigheder baseret på dansk lov i 1995. Til samme etiske område hører respekten for patientens integritet, både den fysiske, der fremhæver patientens kropslige ukrænkelighed, medmindre samtykke foreligger til et indgreb, og den psykisk-sociale, der tilsiger respekt for en urørlighedszone omkring privatlivet. En praktisk udmøntning af sidstnævnte respekt er sundhedspersonalets tilsvarende tavshedspligt.

Livets begyndelse

Etikken i forbindelse med sundhedsvæsenet og livets begyndelse er overvejende funderet i eksistentielle og kulturelle værdier i det danske samfund og ofte formuleret som spørgsmålet: Går mennesket nu ikke for vidt? Kunstig befrugtning er et af mødestederne mellem ny teknik og medicinsk etik. Fra alene at omfatte partner- eller donorinsemination er nu flere teknikker tilgængelige, bl.a. IVF (in vitro-fertilisation, reagensglasbefrugtning) og IVF med teknisk indføring af én sædcelle i ægget (se barnløshed (etiske aspekter)).

Også fosterdiagnostik hører til området, som fostervandsprøve og moderkagevævsprøve, eller som diagnostik på én af fx otte celler i det befrugtede æg (præimplantationsdiagnostik). De etiske problemer er her sikkerhed mod misdannelser, og som bivirkning angst for "egenskabshygiejne" og dermed for normalitetsbegrebets dominans (se genetiske sygdomme (etiske aspekter)). Abortindgreb, både de såkaldt frie og de selektive, de sidste udført pga. risiko for svær sygdom hos fosteret, har rejst mange diskussioner om indgrebenes etiske tilladelighed. Grupper med en stærk eksistentiel holdning anser indgrebene for et brud på livets ukrænkelighed. I mange lande, herunder Danmark, støtter flertallet dog adgangen til disse indgreb, overvejende ud fra værdien frihed, her især kvindens.

Kloning, dvs. skabelse af individer som komplette kopier af eksisterende, har rejst en betydelig etisk debat verden over. I Danmark er det ikke tilladt at klone mennesker og husdyr. Det har siden 2005 været tilladt at klone dyr, hvis det tjener væsentlige medicinske formål.

Livets afslutning

På dette område er etikken bl.a. knyttet til dødskriterierne, dvs. overvejende koblet til eksistentielle værdier og til organdonation, der for flere transplantationers vedkommende forudsætter adgang til en hjernedød donor. Men også retten til at afstå fra livsforlængende behandling, enten direkte udtalt af den syge i situationen eller indirekte via et livstestamente, samt spørgsmålet om aktiv dødshjælp har i Danmark rejst mange etiske diskussioner. At fravælge livsforlængende (og anden) behandling er nu en lovbaseret ret for patienter i Danmark. Aktiv dødshjælp er derimod ulovlig, ligesom lægers hjælp til patienters selvmord.

Fordelingsetik

At fordele de eksisterende resurser til sundhedsvæsenet retfærdigt er i sig selv et etisk krav. Men derudover at skulle fremskaffe resurser til nye behandlingsmuligheder øger de etiske problemer. Fordelingsetikken omfatter mødestedet for patientforventninger, sundhedspersonalets viden og muligheder samt sundhedspolitikernes ansvar.

Etik og sundhedsvidenskabelig forskning

Fremskridt i patientbehandlingen er afhængige af forskning, og en sådan forskning må nødvendigvis inddrage patienter. Samtidig stilles der et etisk krav til forskerens personlige hæderlighed og dermed troværdighed og endelig et krav til forskerens håndværksmæssige kompetence. Tre krav skal således være opfyldt, før et forsøg omfattende mennesker kan accepteres efter dansk lov om et videnskabsetisk komitésystem: videnskabsetikken, der dækker forsøgspatienters sikkerhed og rettigheder, forskeretikken, der dækker forskerens troværdighed (publikationsetik), samt kvalitetsetikken, der sikrer patienten mod at indgå i amatøragtige forsøg.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Povl Riis: medicinsk etik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=123464