Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

militærlægevæsen

Oprindelige forfattere KJes og NEng Seneste forfatter Redaktionen

militærlægevæsen, den del af det militære forsvar, der har til opgave at sikre soldatens helbred under alle forhold. Militærmedicinens historie afspejler forskelle i geografi, tradition og formåen. I nogle lande er det militære lægevæsen adskilt fra den civile sundhedssektor, mens der i andre er et samarbejde mellem de sundhedsfaglige institutioner. Den militærmedicinske støtte kan herved tilpasses den aktuelle situation og de deraf afledte opgaver. Danmark hører til den sidste kategori.

En stab placeret som Forsvarets Sundhedstjeneste administrerer den daglige indsats med forebyggelse og behandling af sygdomme og skader, opbygning af et katastrofe- og krigsmedicinsk beredskab samt uddannelse af sundhedsfagligt personale. Civile myndigheder støttes med helikopter- og søredningstjeneste, dykkermedicinsk beredskab mv. Den internationale udvikling efter 1989 har medført et særligt behov for dansk militærmedicinsk støtte til opgaver inden for FN, NATO og OSCE med henblik på fredsskabende, fredsbevarende eller humanitære missioner. Dette behov har udløst en tilpasning af traditionel krigskirurgi til moderne traumatologi (læren om følger af legemsbeskadigelse) i et udvidet samarbejde mellem forsvaret og den civile sundhedssektor. I samarbejde med Forsvarets Sundhedstjeneste fungerer speciallæger i ortopædisk kirurgi og i anæstesiologi på Rigshospitalets traumecenter, hvor de opnår ekspertise i traumatologi, således at de kan udsendes til tjeneste, hvor danske styrker deltager i missioner i udlandet.

Generallægen (se militære grader) er leder af Forsvarets Sundhedstjeneste, mens stabslægerne har ledelsesfunktioner som kommandolæger i hhv. hæren, søværnet og flyvevåbnet. De militære overlæger og værnepligtige reservelæger er knyttet til de enkelte regimenter. Deres opgaver er dels at forestå infirmeribehandlingen af soldaternes almindelige sygdomme på kasernerne, dels at forestå uddannelsen i militær førstehjælp o.l., dels at lede den enhed (sanitetsdelingen), som under krig varetager den fremskudte behandling af sårede. Se også felthospital og flyvemedicin.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Jessen, Nils Engelbrecht: militærlægevæsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=125557