• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rusland (Sundhedsforhold)

Oprindelig forfatter NRosd Seneste forfatter Redaktionen

Rusland. Øverst udviklingen i mænds middellevetid, nederst udviklingen i drab og dødsfald som følge af vold. Gorbatjovs restriktive alkoholpolitik var formentlig den vigtigste årsag til den forøgede middellevetid midt i 1980'erne. Kurverne afspejler dels det russiske sundhedssystems generelle forfald i slutningen af 1980'erne, dels en kraftig stigning fra 1988 i antallet af drab og dødsfald som følge af vold og endelig et igen voksende antal dødsfald pga. stigende alkoholforbrug. Forøgelsen af middellevetiden fra 1995 skyldes en reduktion af antallet af drab, dødsfald forårsaget af vold samt hjertesygdomme.

Rusland. Øverst udviklingen i mænds middellevetid, nederst udviklingen i drab og dødsfald som følge af vold. Gorbatjovs restriktive alkoholpolitik var formentlig den vigtigste årsag til den forøgede middellevetid midt i 1980'erne. Kurverne afspejler dels det russiske sundhedssystems generelle forfald i slutningen af 1980'erne, dels en kraftig stigning fra 1988 i antallet af drab og dødsfald som følge af vold og endelig et igen voksende antal dødsfald pga. stigende alkoholforbrug. Forøgelsen af middellevetiden fra 1995 skyldes en reduktion af antallet af drab, dødsfald forårsaget af vold samt hjertesygdomme.

Antallet af fødsler er faldet dramatisk, fra ca. 17 pr. 1000 indb. pr. år omkring 1985 til 9 i 1996. Børnedødeligheden er faldet svagt fra 22 pr. 1000 levendefødte i 1980 til 17 i 1996.

Middellevetiden har fra begyndelsen af 1980'erne undergået kraftige svingninger, mest udtalt for mænd. I 1996 var den 72,5 år for kvinder og 59,8 år for mænd, formentlig den største kønsforskel i verden. Forøgelsen af middellevetiden indtil midten af 1980'erne tilskrives til dels Gorbatjovs restriktive alkoholpolitik. De følgende års stigende dødelighed har flere årsager, hvoraf en er det delvise sammenbrud af sundhedsvæsenet. Et stærkt forøget alkoholforbrug har medført stigninger i forekomsten af voldelig død og forgiftningsdødsfald, herunder pludselig hjertedød hos yngre og midaldrende mænd formentlig forårsaget af hjerterytmeforstyrrelser pga. akut alkoholforgiftning. Dødeligheden hos mænd pga. hjertesygdomme lå i begyndelsen af 1990'erne 2-3 gange højere end i Danmark og for voldelig død 30 gange højere. Dødeligheden pga. kræft har i perioden 1985-96 ligget ca. 10% under den danske. Hyppigheden af lungekræft hos mænd har i samme periode ligget lidt højere end i Danmark, mens russiske kvinder havde en brystkræfthyppighed på ca. halvdelen af den danske.

Et resultat af sundhedsvæsenets forfald er stigningen i forekomsten af smitsomme sygdomme. Syfilis steg fra 4 tilfælde pr. 100.000 indb. i 1988 til 263 tilfælde i 1996, mens difteri steg fra 0,4 tilfælde i 1988 til 27 tilfælde i 1994.

Annonce

Det sovjetiske sundhedsvæsen var præget af central styring og finansiering. Det havde et overdimensioneret sygehusvæsen, mange læger, især speciallæger, samt en svagere primær sundhedstjeneste, som også anvendte nødtørftigt uddannede læger.

Ved en ny lovgivning i 1992 blev store dele af ansvaret for sundhedsvæsenet decentraliseret. I de følgende år gennemførtes reformer, der tillod oprettelse af private forsikringsordninger, som blev understøttet af en føderal sygesikringsfond og tilsvarende regionale fonde. Også private klinikker blev tilladt oprettet.

Det angives, at Rusland i 1996 brugte 2,2% af BNP på sundhedsvæsenet, som i slutningen af 1990'erne fortsat er i finansiel og faglig krise. Det har således måttet indskrænke antallet af sygehuse, men med 1157 senge pr. 100.000 indbyggere i 1996 er der dog fortsat over dobbelt så mange sygehussenge som i Danmark. I 1996 var der 407 læger pr. 100.000 indb., ca. 35% flere end i Danmark. Antallet af sygeplejersker er lidt højere end i Danmark.

Læs mere om Rusland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Rosdahl: Rusland (Sundhedsforhold) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. maj 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153462