• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Grønland - sundhedsforhold

Oprindelig forfatter NRosd Seneste forfatter Redaktionen

Indtil 1950'erne var sundhedstilstanden i Grønland præget af høj børnedødelighed og stor forekomst af smitsomme sygdomme, herunder udbredt tuberkulose. Der er gradvist sket en ændring af sygdomsmønsteret i takt med de ændrede sociale og økonomiske forhold, som bl.a. medførte bedre boligstandard og udbygning af sundhedsvæsenet.

Omkring 2010 var mænds forventede middellevetid 67 år, kvinders 73 år. Dette er 8-10 år kortere end i Danmark og svarer til middellevetiden i lande som fx Tyrkiet, Vietnam, Filippinerne og Thailand. I samme periode var dødeligheden i første leveår 15 pr. 1000 levendefødte, dvs. fem gange så stor som i Danmark.

Hjerte-kar-sygdom og kræft er de hyppigste dødsårsager, og især er dødeligheden af hjerneblødning/blodprop i hjernen høj i sammenligning med vesteuropæiske lande. Lungekræft er den hyppigste kræftform hos både mænd og kvinder, hvilket skyldes, at rygning i mange år har været udbredt. Andelen af rygere er dog faldet fra ca. 80 % af den voksne befolkning i 1993 til under 60 % i 2014, og rygerne ryger mindre. Antallet af nye tilfælde af tuberkulose er fortsat højt i sammenligning med Danmark, men dødeligheden er minimal. Overvægt er et hastigt tiltagende problem, og diabetes forekommer nu hyppigere end i Danmark.

Annonce

Selvmord udgør 11 % af alle dødsfald, hvilket er ti gange så meget som i Danmark. I Danmark stiger forekomsten af selvmord med alderen, mens selvmord er et ungdomsfænomen i Grønland. Unge kvinder giver oftere end unge mænd udtryk for at have haft selvmordstanker, mens fuldbyrdede selvmord er betydeligt hyppigere blandt unge mænd. Også ulykker er en relativt hyppig dødsårsag.

Det gennemsnitlige alkoholforbrug lå betydeligt over det danske i årene 1962-92, men har de seneste 20 år været på niveau med det danske forbrug, som dog er højt i international sammenligning. Drikkemønsteret er karakteriseret ved, at der er relativt mange, der ikke drikker, og forbruget er koncentreret omkring lønningsdage, weekender og festlige lejligheder. Alkohol er stadig et af Grønlands største folkesundhedsproblemer, også fordi mange er vokset op i familier med et stort alkoholforbrug.

Det grønlandske sundhedsvæsen er fuldstændig offentligt finansieret, herunder også medicin, prævention og basal tandbehandling. Udgifterne pr. indbygger til sundhedsvæsenet var i 2010 86 % af udgifterne i Danmark; dette adskiller Grønland/Danmark fra de fleste andre arktiske lande, hvor sundhedsudgifterne i de nordlige egne er højere end i syd. I Canadas nordlige territorier således mere end dobbelt så høje som i det sydlige Canada, og i de nordligste fylker i Norge 30 % højere end i den sydlige del af landet. Ved sundhedsreformen i 2011 blev de hidtidige 17 sundhedsdistrikter slået sammen til fem. Det er hensigten, at størstedelen af lægebetjeningen og det akutte beredskab skal ske på de fem regionssygehuse med Dronning Ingrids Hospital i Nuuk som centralsygehus for hele landet. Patienter med visse mere komplicerede sygdomme kan behandles uden for Grønland, fx på Rigshospitalet i Danmark. I de større bygder findes en sygeplejestation, i de mindre har en sundhedsmedhjælper daglig konsultation. Bygderne besøges regelmæssigt af en læge fra regionssygehuset. I 2010 var der ansat 165 læger i Grønland, heraf dog mange med kortvarige ansættelser. Det svarer til ca. halvt så mange læger pr. indbygger som i Danmark.

Læs mere om Grønland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Rosdahl: Grønland - sundhedsforhold i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86569



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Grønland - sundhedsforhold
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik