Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bangladesh - sundhedsforhold

Oprindelig forfatter Bygb Seneste forfatter Redaktionen

Landets høje befolkningstæthed og lave beliggenhed i et floddelta (koleraens hjemsted) nær Det Indiske Oceans orkaner resulterer i stormfloder med hundredtusinder af druknede og meget høj forekomst af vandbårne sygdomme, især smitsomme diarrésygdomme. Kun 10% af befolkningen havde i 1990'erne tilfredsstillende sanitære forhold, kun 40% havde adgang til lægehjælp, og over 50% af småbørn var underernærede. Luftvejsinfektioner og indvoldsorm er hyppige årsager til sygelighed. Alligevel er dødeligheden faldende og middellevetiden derfor stigende. Mødredødeligheden var i 1990'erne 0,6% (ca. 200 gange så høj som i Danmark). Ca. 70% af børnene vaccineres mod smitsomme børnesygdomme og tuberkulose.

Læs mere om Bangladesh.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Chr. Bygbjerg: Bangladesh - sundhedsforhold i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=43837