Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Østrig - sundhedsforhold

Oprindelig forfatter NRosd Seneste forfatter Redaktionen

Middellevetiden er for mænd steget fra 66,4 år i 1970 til 74,9 år i 1998. For kvinder er de tilsvarende tal 73,4 og 81,1 år. Spædbørnsdødeligheden er i samme periode faldet fra 25,9 til 4,9 pr. 1000 levendefødte. Den hyppigste dødsårsag er for begge køn hjerte-kar-sygdomme. For mænd har der været tale om en stærk reduktion fra 684 dødsfald pr. 100.000 i 1970 til 434 dødsfald i 1998; de tilsvarende tal for kvinder er hhv. 477 og 284. Kræft er den næsthyppigste dødsårsag med let faldende tendens til 238 for mænd og 140 for kvinder pr. 100.000 i 1998.

I 1970 brugte Østrig 5,3% af BNP på sundhedsvæsenet. I 1997 var andelen 8,3%. Størstedelen dækkes gennem et obligatorisk sygeforsikringssystem, som dækker ca. 99% af befolkningen. Præmien afhænger af den sikredes bruttoindtægt; for ansatte deles betalingen ligeligt mellem ansat og arbejdsgiver. Antallet af sygehussenge er faldende, i 1997 til 9 pr. 1000 indb., hvoraf ca. 30% er i private sygehuse. I 1998 var der 3 læger og 5,3 sygeplejersker pr. 1000 indb.

Læs mere om Østrig.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Rosdahl: Østrig - sundhedsforhold i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=185209