• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kyfose

Oprindelig forfatter JTrJ Seneste forfatter Redaktionen

kyfose, (af gr. kyphosis 'krumning', af kyphos 'krum, bagudbøjet' og -ose), bagud-konveks krumning af hvirvelsøjlen. Som et naturligt led i væksten udvikles allerede i de tidlige barneår en brystkyfose i den del af hvirvelsøjlen, der dannes af brysthvirvlerne. En ekstrem kyfose, opstået som følge af sygdom i hvirvelsøjlen, betegnes pukkelryg (gibbus). Se skelet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Tranum-Jensen: kyfose i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112956