Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ansigt

Oprindelig forfatter JTrJ Seneste forfatter Redaktionen

En kvindes ansigt.

En kvindes ansigt.

ansigt, lat. facies, forsiden af hovedet op til hårgrænsen. Ansigtet etablerer en række grundlæggende materielle og immaterielle forbindelser mellem individet og omverdenen. Munden er indgangen til fordøjelseskanalen og smagssansen, og læberne artikulerer det talte sprog, hvis indhold understreges og nuanceres af mimikken fremkaldt af ansigtsmusklerne. Næsen er indgangen til luftvejene og lugtesansen. Det ydre øre står i hørelsens tjeneste, øjenåbningerne i synets. Alle de til ansigtet knyttede sanser og funktioner formidles og styres af hjernenerver.

Ansigtets ydre form bestemmes i hovedtrækkene af kranieknoglerne (navnlig pandebenet, kindbenene og underkæben), næse- og ørebruskene samt af tandstillingen, mens detaljerne formes af bløddelene (ansigtsmuskler og fedtvæv) og af hudens overfladestruktur, farve og kartegning.

Ansigtet og navnlig øjenomgivelserne er et vigtigt særkende for individet og tjener, sammen med hovedhår og evt. skæg, til den hurtige og sikre identifikation af "bekendte", og fra ansigtet aflæses vejledende oplysninger om bl.a. alder, helbred, karaktertræk og stemning. Frisure, minespil og evt. kosmetik eller plastikkirurgiske ansigtsoperationer er velkendte virkemidler i individets bestræbelser på at opnå sine sociale hensigter; kontakt mellem mennesker, fx partnervalg, styres for en stor del af de indtryk, vi får af vore medmenneskers udseende, og her spiller ansigtet en særligt stor rolle (se også hoved).

Annonce

De mimiske muskler

De mimiske muskler eller facialis-musklerne omfatter 24 benævnte muskler, hvoraf de fleste er symmetrisk parrede. De er kendetegnede ved at forbinde ansigtets, halsens og skalpens hud med underliggende kranieknogler og ved alle at være under kontrol via den samme hjernenerve, nervus facialis.

Nogle af musklerne varetager enkle legemlige funktioner såsom øjenåbningernes ringformede lukkemuskler (orbicularis oculi), mundåbningens lukkemuskel (orbicularis oris) og de i kinderne beliggende "hornblæsermuskler" (buccinator), der tjener til at hindre, at føden samles uden for tandrækkerne under tygning, og som desuden hindrer kindernes udspiling under betjening af blæserinstrumenter.

Alle ansigtsmuskler anvendes til formning af ansigtets mangfoldigt varierede mimiske udtryk, som særligt udtrykkes omkring mundåbningen, øjenåbningerne, næsen og panden. Omkring øjenåbningerne, panden og næsen er hudens rynkning eller udglatning af særlig betydning for det mimiske udtryk. I tilknytning til øremuslingen findes hos mennesket et sæt rudimenter af de muskler, der hos mange pattedyr tjener til at indstille øret mod en lydkilde.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Tranum-Jensen: ansigt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=38426