• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

erotik

Oprindelig forfatter PHer Seneste forfatter Redaktionen

Kærlighed. Adam og Eva med figenblade og Kristus på korset er kristenhedens indbegreb af den nøgne, kønsløse krop. De bildende kunsters erotiske værker har fremhævet de sekundære kønstræk, mens kønsorganerne er overladt til pornografien. Først sent i den europæiske kunsts historie bliver denne spaltning bekæmpet, og det hele legeme ligestillet med de elskende sjæle i kærlighedsakten. Egon Schiele Omfavnelsen; 1917. Österreichische Galerie, Wien.

Kærlighed. Adam og Eva med figenblade og Kristus på korset er kristenhedens indbegreb af den nøgne, kønsløse krop. De bildende kunsters erotiske værker har fremhævet de sekundære kønstræk, mens kønsorganerne er overladt til pornografien. Først sent i den europæiske kunsts historie bliver denne spaltning bekæmpet, og det hele legeme ligestillet med de elskende sjæle i kærlighedsakten. Egon Schiele Omfavnelsen; 1917. Österreichische Galerie, Wien.

erotik, sanselig kærlighed, der bygger på andet end seksuelle impulser.

Platon placerede Eros blandt dæmonerne, budbringerne mellem guderne og menneskene. Han hævdede, at erotikken er vejen til såvel kropslig som sjælelig indsigt. Betegnelsen erotik bruges ofte som en omskrivning for sex. Og der er naturligvis en tæt forbindelse mellem sex (af sexus 'køn') og erotik, men også forskelle. Mens seksualitet beror på en vekselvirkning mellem stimulus og respons, og målet er udløsning, så gælder det for erotik tværtimod om at fastholde og evt. øge intensiteten. Det græske ord eros betyder også længsel.

Ordet erotik kommer af græsk erotikos 'hørende til elskov' afledn. af eros'elskov' eller Eros 'kærlighedsgud'.

Erotik har med seksualitetens overtoner at gøre — spillet, øjekastet, en hånd på den andens nakke, ømhed. Begæret som forudsætning, men ikke som opfyldelse. Hvor det seksuelle er orienteret mod kønnet, er det erotiske vendt mod personen, et bestemt menneske man føler sig tiltrukket af, måske blot tænker på — dog uden at kroppen derfor fornægtes. Erotik er kendskab til kroppen og via kroppen — ens egen, den andens, kroppenes gensidige erotisering.

Annonce

Selvom erotik har navn efter kærlighedens gud, er al erotik ikke udtryk for den store kærlighed — eller omvendt. Deraf voldes mange kvaler. Platon kalder også Eros for en spøgefugl, der trækker os alle ved næsen.

Erotik hæmmes af misforståede hensyn, kvæles af idyllisering og sentimentalitet, svækkes af vane og det alt for hverdagsagtige. Derfor de mange håndbøger om kærlighedslivets fornyelse. Men samtidig kan et langt erotisk forhold drage fordel af parternes gradvist opnåede fortrolighed, deres øgede gensidige direkthed og deres fælles overvindelse af tabuer.

Det erotiske næres af det modsætningsfyldte. Af såvel autenticitet som af taskenspilleri (leg), af svaghed og styrke, sarthed og obskønitet, generøsitet og egoisme. Oftere af antydninger end det alt for insisterende.

Hvad der også kan gribe forstyrrende ind, er på den ene side ønsket om fortsat at være erotisk attraktiv, måske endog forførende, og på den anden side kravet om at forblive hinanden tro. Mange forsøger at løse dette dilemma ved at love hinanden "altid at sige sandheden", hvis nogen udefra skulle bryde ind i forholdet. Mens kravet om oprigtighed kan være på sin plads i en skriftestol eller en analytikers briks, får det i kærlighedslivet let utilsigtede konsekvenser, bl.a. fordi afsender og modtager sjældent opfatter situationen helt på samme måde, som afsenderen forventer, og partneren har lovet. Men ingen af parterne kan pånødes eller forpligte sig til at påtage sig skriftefaderens eller terapeutens rolle.

Den italienske sociolog Francesco Alberoni (f. 1929) beskæftiger sig i sin bog Erotik (1986) med forskellen på kvindelig og mandlig erotik. Hans udgangspunkt er opfattelsen af en forskellig tidsstruktur hos de to køn: "Der ligger i kvinden en dyb forkærlighed for kontinuitet, i manden for diskontinuitet". Ud fra denne tankegang skildrer han den kvindelige erotik som en trang til en tidsmæssigt udstrakt sammenblanding og sammensmeltning med den elskede, mens den mandlige erotik går i retning af tidsmæssigt adskilte serier af højdepunkter, afsløringer og opdagelser af det helt nye og anderledes. Miraklet, mener han, indtræffer, når disse to modsætninger mødes. Når begge køn gør nøjagtigt, hvad de helt selv vil, men alligevel gør det, den anden ønsker sig. Alberoni sammenligner endvidere et kærlighedsforhold med et teaterkursus "ved hvis afslutning man ikke længere ved, hvad det er for en slags teater, man spiller ". Er et sådant synspunkt udtryk for kynisme, realisme eller noget helt tredje? Mens man overvejer dette, vil Eros, uanset hvilket resultat man når frem til, sætte sig til rette i sufflørkassen og afvente, at spillet kan tage sin begyndelse.

Om vi vil eller ej, forbliver erotik et modsætningernes og inkonsekvensernes teater med selvmodsigende stikord, en stadig udskiftning mellem scene og tilskuerplads, men altid fulde huse.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Preben Hertoft: erotik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=72014