Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

erektion

Oprindelig forfatter PHer Seneste forfatter Redaktionen

erektion, svulmen af penis under seksuel stimulation, idet penis bliver længere, tykkere og stiv og derved peger mere opad og udad. De tre svulmelegemer i penis er opbyggede af et svampet væv, hvis skillevægge (trabekler) består af elastisk bindevæv og glat muskulatur. Når penis er slap, er den glatte muskulatur sammentrukket, og hulrummene mellem trabeklerne små, således at der kun er en ringe blodfylde. Erektionen sker ved et samspil mellem psykiske og reflektoriske påvirkninger. Herunder slappes trabeklernes muskulatur, hulrummene bliver større, tilløbet af blod øges, og trykket i hulrummene stiger, idet der samtidig sker en aflukning af de vener, der fører fra penis. Nerverne i penis samt signalstoffer (neurotransmittere) regulerer disse ændringer.

Ordet erektion kommer af latin erectio 'rejsning', af erigere 'rejse, løfte'.

Erektionen styres uden viljens kontrol af fremmende og hæmmende impulser fra hjernen til de to erektionscentre i rygmarven, hvoraf det ene befinder sig på overgangen mellem bryst- og lændedelen, det andet ud for korsbenet. Seksuel opstemthed fremmer processen, mens angst, anspændthed og bevidst eller ubevidst negativ holdning kan hæmme eller umuliggøre erektion (impotens, se seksuel dysfunktion). Behandling med lægemidler, følger efter operation og en række sygdomme kan forstyrre erektionsevnen. Men selv ved læsioner af rygmarven (fx trafik- eller skudulykker), hvor forbindelsen mellem hjernen og rygmarvens centre er afbrudt, kan evnen til reflektoriske erektioner undertiden bevares.

Vedvarende, smertefuld erektion (priapisme) er en akut behandlingskrævende tilstand, se penissygdomme.

Annonce

Drenge kan have rejsning fra fødslen, og evnen bevares som regel til højt op i årene. Under søvnen har mænd i løbet af en nat sædvanligvis erektion fire-fem gange af 15-45 minutters varighed, sammenlagt i et par timer. Disse natlige erektioner vedligeholder trabeklernes elasticitet.

Også klitoris og brystvorterne hos begge køn rummer væv, der besidder evnen til erektion ved seksuel stimulation. Se også kønsorganer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Preben Hertoft: erektion i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=71717