Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kønsorganer

Oprindelig forfatter JøLü Seneste forfatter Redaktionen

kønsorganer, de organer, hvori æg eller spermier dannes hos flercellede dyr. De hunlige kønsorganer kaldes ovarier, æggestokke, de hanlige testikler, sædstokke. Hos hermafroditter danner hvert individ adskilte testikler og ovarier eller har blot et enkelt kønsorgan for produktion af både æg og spermier som fx hos lungesnegle. Til kønsorganerne er knyttet udførselsgange, kønsveje, for kønscellerne: æggeleder og sædleder. Kønsorganer, især ydre, kaldes undertiden genitalier. Se også formeringsorganer.

Når befrugtningen sker uden for dyret som hos mange havlevende hvirvelløse dyr, er kønsvejene simple. Hos dyr med indre befrugtning kan til æggelederen være knyttet organer for opsamling og opbevaring af sæd (sperma) samt kirtler, der omgiver de befrugtede æg med æggehvide, slim eller skaller. Hos levendefødende dyr er et særligt afsnit af æggelederen, livmoderen (uterus), indrettet til at rumme og ernære fostret. Svarende til hunnernes kønsorganer har hannerne et parringsorgan, penis. I udvidede dele af sædlederen kan sæden langtidsopbevares eller, som hos blæksprutter, krebsdyr og insekter, indkapsles i spermatoforer, der som et hele overføres til hunnen ved parringen.

De fleste hvirvelløse dyr har blot et enkelt eller et par kønsorganer, men leddelte dyr som fx børsteorme kan have et sæt kønsorganer og -veje i mange af leddene. Polypdyr, pighuder, muslinger og mange havfisk er eksempler på dyr med simple kønsorganer og -veje: De gyder kønsprodukterne i det omgivende vand, hvor befrugtningen finder sted. Da befrugtningschancen er ringe, producerer sådanne dyr et uhyre antal æg i meget store kønsorganer, blåmusling og torsk hhv. 5-15 mio. og 2-10 mio. årlig.

Annonce

Parasitiske former som bændelorm, ikter og mange rundorme danner også et stort antal meget små æg, men har komplicerede kønsveje, idet de har indre befrugtning og omgiver æggene med modstandsdygtige skaller.

Hvirveldyrs kønsorganer er parrede og anbragt øverst i kropshulen. Hos de tidligste hvirveldyr løsnedes æg og sperma fra kønsorganets overflade ud i kropshulen for derfra via kropshulekanaler at ledes ud af dyret. Mens dette endnu finder sted hos rundmunde, opsamles æg eller sperma hos øvrige nulevende hvirveldyr i særlige kønsveje, der er afledt fra nyresystemet. De fleste benfisk og padder gyder æg og sperma i vandet og mangler parringsorganer. Bruskfisk (hajer og rokker) har derimod indre befrugtning og lægger enten få, men meget store æg i hornagtige kapsler eller føder levende unger. Også krybdyr har indre befrugtning af de gennemgående få, men store blommerige æg, der omgives af en æggehvide og en kalkholdig skal; skovfirben, stålorm og hugorm tilhører de ret mange levendefødende krybdyr. Skildpadder og krokodiller har en uparret, langstrakt, svulstagtig penis i kloakkens forvæg. Ved slangers og øglers kloakåbning sidder to skælklædte hudlommer, der under parringen krænges ud og føres ind i den hunlige kloak.

Fugle har kun kønsorganer og kønsveje i venstre side, og uden for forplantningstiden er testiklerne sterile. Parringen sker ved, at hannen presser sin kloak mod hunnens, dog har andefugle og strudse en penis.

Blandt pattedyrene lægger kun kloakdyr æggehvide- og skalklædte æg, mens æg og æggestokke hos alle øvrige levendefødende pattedyr er meget små. De to æggeledere er bagtil mere eller mindre sammensmeltede, så der dannes en som regel uparret skede, vagina, til indføring af penis og en delt eller udelt livmoder, hvori det implanterede æg fosterudvikles. Hos de fleste pattedyr vandrer testiklerne ved kønsmodningen via en udposning fra bughulen (lyskekanalen) ned i pungen (scrotum). Nedvandringen sker måske for at beskytte sæden mod den herskende høje kropstemperatur, men finder dog ikke sted hos kloakdyr, sæler, hvaler og elefanter, og den sker kun periodevis hos gnavere. Hvaler og rovdyr har en afstivende penisknogle i penis. Hos pungdyr er penis tvedelt i spidsen, en tilpasning til hunnens dobbelte skede.

Vedr. kønsorganer hos planter, se dækfrøede, nøgenfrøede, karsporeplanter og mosser.

Læs også om menneskets kønsorganer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Lützen: kønsorganer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=113433