Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hjerte

Oprindelig forfatter JøLü Seneste forfatter Redaktionen

Hjerte. Hjertet sidder hos mennesket midt i brystet bag brystbenet (her set forfra), men er asymmetrisk, således at det kraftigste udslag sker mod kroppens venstre side. Hos et fåtal er brysthulens organer og dermed også hjertet placeret spejlvendt, men dette vil som regel først blive opdaget ved en eventuel røntgenundersøgelse; stetoskopering af hjertelyde er sjældent nok til at fastslå hjertets placering.

Hjerte. Hjertet sidder hos mennesket midt i brystet bag brystbenet (her set forfra), men er asymmetrisk, således at det kraftigste udslag sker mod kroppens venstre side. Hos et fåtal er brysthulens organer og dermed også hjertet placeret spejlvendt, men dette vil som regel først blive opdaget ved en eventuel røntgenundersøgelse; stetoskopering af hjertelyde er sjældent nok til at fastslå hjertets placering.

hjerte, organ hos visse større, flercellede dyr, der udgør en særlig muskuløs del af blodkarsystemet, gennem hvilket det pumper blodet rundt. Hjertet ligger enten i kropshulen eller i en hjertesæk, hvilket tillader dets volumenændringer under pumpearbejdet. Se også blod og blodkredsløb.

Hvirvelløse dyr

Hos ledorme (fx regnorm) og leddyr (fx krebsdyr og insekter) er en større eller mindre del af rygblodkarret muskuløst, men suppleres ofte hos de førstnævnte af flere mindre hjerter. De allerfleste bløddyr (snegle, muslinger og blæksprutter) har et enkelt hjerte bestående af et eller to tyndvæggede forkamre, der modtager blodet fra gæller eller lunge, samt et tykvægget hjertekammer, der pumper blodet ud i kroppens store arterier.

Annonce

Hvirveldyr

Hos hvirveldyr ligger hjertet forrest i kroppen, nær bugsiden. Hos gælleåndende fisk har det bagest en venesæk, der modtager blodet fra kroppens store vener, og foran denne et forkammer og et tykvægget hjertekammer. Hjertekammeret pumper blodet fremad i arterier, der leder til gællerne, gællearteriestammen, og skaber samtidig et undertryk i den omliggende hjertesæk, hvorved forkammeret udvides og fyldes med blod fra venesækken.

Hjerte. Gennemskåret haj- og frøhjerte vist fra siden (haj) og bugsiden (frø); blodets strømretning er angivet med pile.

Hjerte. Gennemskåret haj- og frøhjerte vist fra siden (haj) og bugsiden (frø); blodets strømretning er angivet med pile.

Paddernes larver har et lignende hjerte, men hos de primært lungeåndende voksne padder deles forkammeret på langs, således at højre halvdel modtager afiltet blod fra kroppen og venstre halvdel iltet blod fra lungerne; i hjertekammeret blandes de to typer blod. En lignende tendens til opdeling af hjertets forkammer ses hos lungefisk.

Krybdyrs hjerte er bygget som voksne padders, men hos krokodiller er også hjertekammeret delt på langs. Hos fugle og pattedyr er både for- og hjertekammer delt i en højre og venstre halvdel; det højre forkammer modtager afiltet blod fra kroppen, og dette sendes via højre hjertekammer til lungerne, hvor blodet iltes og returneres til venstre forkammer. Venstre hjertekammer, som er hjertets mest muskuløse del, pumper derefter blodet ud i kroppen. Ventilagtige klapper mellem hvirveldyrenes for- og hjertekamre samt hjertekammer og arterier sikrer en ensrettet blodstrøm, men hos de beslægtede hvirvelløse sækdyr driver hjertet med mellemrum blodet i modsatte retninger.

Læs også om menneskets hjerte og om hjertets symbolske betydning.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Lützen: hjerte i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=91936