Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

arbejdsbetingede sygdomme

Oprindelige forfattere FBr, JTP og NEng Seneste forfatter Redaktionen

arbejdsbetingede sygdomme, opstår som følge af skadevirkninger i arbejdsmiljøet. Deres behandling kan nu og da foregå hos patientens egen læge, men finder ofte sted i samarbejde mellem speciallæger i arbejdsmedicin og speciallæger i hud- eller lungesygdomme, idet disse specialer hyppigst er indblandet.

Arbejdsbetingede hudsygdomme

Arbejdsbetingede hudsygdomme udgør ca. 20 % af alle erhvervsbetingede sygdomme. Det drejer sig især om håndeksem, der viser sig som kløende små knopper og undertiden som vandblærer på huden. Efter kradsning kan der komme sår og væskende hudområder. Hvis eksemet varer ved, bliver huden fortykket, tør og skællende, og der kan opstå smertefulde revner. Eksemet bedres ofte i weekender og kan svinde i ferieperioder. Årsagen må søges enten i hudirriterende påvirkninger eller i udsættelse for allergifremkaldende stoffer, der forårsager henholdsvis irritativt og allergisk kontakteksem.

Hudens vigtigste barriere, som udgøres af hornlaget, kan nedbrydes af stoffer, der påvirker overhudens fedtlag og vandindhold, fx vand og sæbe, opløsningsmidler og skæreolier. Hos særlig disponerede personer kan gentagne irritative påvirkninger medføre irritativt (toksisk) kontakteksem. Allergisk kontakteksem opstår efter udvikling af type IV-allergi (se allergi) mod et eller flere kemiske stoffer (kontaktallergener), der forekommer på arbejdspladsen. Det kan fx være gummitilsætningsstoffer i gummihandsker, chromater i våd cement, nikkel i metalgenstande eller konserveringsmidler i industrien.

Annonce

Udredning og behandling af arbejdsbetingede hudsygdomme kræver undersøgelse hos en hudspecialist, der bl.a. anlægger eksemprøver, som tester evt. allergi over for en lang række kendte kontaktallergener. Eksemet er ofte betinget af en kombination af irritanter og allergener. Vurdering af arbejdspladsforholdene i samarbejde med arbejdsmedicinske klinikker og bedriftssundhedstjenesten kan komme på tale. Forebyggende foranstaltninger med det mål at nedsætte hudkontakten med skadevoldende stoffer er væsentlig, fx i form af handskebrug, skånsomme håndrenseprocedurer og automatisering af arbejdsprocesser. Inden nye stoffer indføres i industrien, bør deres hudtoksikologiske forhold vurderes. Lægen er forpligtet til at foretage anmeldelse af arbejdsbetingede hudsygdomme til Arbejdsskadestyrelsen, og det kan give anledning til erstatning pga. varige mén.

Arbejdsbetingede lungesygdomme

Støvlungesygdomme (pneumokonioser) er sygdomme, som forårsages af dels uorganisk støv, fx kvartsstøv og asbest, dels organisk støv, fx svampe. Ved støvlungesygdomme udvikles en øget mængde bindevæv, som kan fortrænge det normale lungevæv og gøre lungerne stive, således at lungefunktionen forringes.

Silikose (lat. silex 'kisel') eller stenlunge skyldes indånding af kvartsstøv. Silikose er i dag en sjælden sygdom i Danmark, men var tidligere velkendt blandt arbejdere i fx jernstøberier, porcelæns- og glasindustri, sandblæserier, granitbrud, stenhuggerier og hos personer beskæftiget med betonboring. Diagnosen stilles ved røntgenundersøgelse af lungerne.

Kvartsstøvet optages i lungernes små luftfyldte hulrum, hvori de aflejres og giver anledning til dannelse af bindevæv (fibrose), typisk som talrige små knuder. Efterhånden breder fibrosen sig og hindrer åndedræt og lungekredsløb. Der kan udvikles forstørrelse af højre hjertekammer pga. forhøjet tryk i lungepulsårerne med symptomer på hjertesvigt.

Indånding af asbestfibre i lungerne kan 10-30 år senere give anledning til asbestose og lungekræft og i lungehinderne til bindevævsfortykkelse og lungehindekræft. Asbestose (gr. asbestos 'uudslukkelig') er bindevævsforandringer i lungerne. Diagnosen stilles ved røntgenfotografering af lungerne. De lange, tynde (ca. 0,5 mikrometer) asbestfibre aflejres i de yderste små hulrum i lungerne (de mindste bronkieforgreninger og alveoler) og fremkalder bindevævsdannelse mellem disse, samtidig med at hulrummene kan forstørres (bikagelunge). Desuden kommer der fibrose og sammenvoksninger i lungehinden. Ved mikroskopi af opspyt kan der påvises asbestlegemer, der består af asbest, jern og proteiner. Påvisning af asbestlegemer i lungevævet ved obduktion kan få betydning ved erstatningssager. Lungekræft optræder med øget hyppighed hos tidligere asbestudsatte, idet risikoen dog er størst hos rygere. Asbestbetingede bindevævsfortykkelser i lungehinderne, såkaldte pleura-plaques (gr. pleura 'side, ribben' og fr. plaques 'plader'), er normalt betydningsløse. Asbestbetinget lungehindekræft (mesoteliom) er en sjælden kræftform.

Tærskerlunge skyldes indånding af organisk støv, som forårsager en slags betændelse i lungerne. Sygdommen optræder hyppigst hos landmænd, som arbejder med muggent hø, halm og korn, der indeholder store mængder af svampe, bakterier og lagermider — heraf navnet tærskerlunge. Sygdommen kan også ses hos fugleavlere, som udsættes for støv fra fjer og ekskrementer, og optræder undertiden i brancher, hvor man udsættes for skimmelsvampe. Sygdommen viser sig ved forbigående influenzalignende symptomer. En person, der gentagne gange udsættes for organisk støv, kan efterhånden udvikle kroniske lungesymptomer.

Luftfugterfeber skyldes indånding af forskellige mikroorganismer, som fx vokser i dårligt rengjorte centrale ventilationsanlæg, hvorfra de kan spredes ud i lokalerne på fx en virksomhed.

Mange former for støv, fx brændt kalk, gasser og dampe fra ammoniak, formalin og klorforbindelser, kan irritere de øvre luftveje. Her bliver de opløst, således at de sjældent når ud i lungerne, da man når at fjerne sig i tide pga. irritation af øvre luftveje. Derimod irriterer kvælstofholdige gasser og fosgen kun lidt i øvre luftveje og kan derfor upåagtet nå ud i lungerne. Her kan de efter nogle timer give anledning til en livsfarlig udtræden af væske i lungerne (lungeødem).

Metalrøgsfeber kaldes også støbefeber eller zinkfeber og optræder, efter at personen har været udsat for metalrøg. Polymerrøgsfeber ligner metalrøgsfeber. Polymerrøg kan optræde efter opvarmning til over 300 °C af visse plastforbindelser.

Erhvervsbetinget astma kan forekomme inden for en lang række erhverv, ved at man udsættes for organisk støv og kemikalier (fx isocyanater og epoxyforbindelser, enzymer og antibiotika). Sygdommen optræder bl.a. inden for landbrug og i bagerier, fiskeindustri, metalindustri, kemisk industri og elektronikindustri.

Lungekræft kan ses som følge af omgang med asbest, kulbrinter samt visse forbindelser af chrom, nikkel og arsen. Rygning er dog fortsat langt den hyppigste årsag til lungekræft.

Bronkitis, dvs. hoste og opspyt, kan optræde akut og kronisk efter indånding af irriterende stoffer på arbejdspladsen. Kronisk bronkitis ses dog overvejende hos rygere, men kraftig og langvarig udsættelse for støv og røg i arbejdsmiljøet kan bidrage til udvikling af sygdommen. Svejsning er et eksempel på en arbejdsproces, som kan forårsage akut bronkitis og — efter flere års kraftig påvirkning — kronisk bronkitis. I landbruget ses øget hyppighed af bronkitis hos svineproducenter.

Læger og tandlæger er forpligtet til at anmelde konstaterede eller mistænkte arbejdsbetingede lidelser til Direktoratet for Arbejdstilsynet — på hvis initiativ der evt. foretages en arbejdsmiljøundersøgelse — og til Arbejdsskadestyrelsen med henblik på evt. arbejdsskadeerstatning.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Flemming Brandrup, Jim Thuesen Pedersen, Nils Engelbrecht: arbejdsbetingede sygdomme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=39650