• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

personlighedsforstyrrelse

Oprindelig forfatter RRos Seneste forfatter Redaktionen

personlighedsforstyrrelse, vedvarende, karakteristiske mønstre for adfærd og oplevelsesmåde, som afviger fra det i kultursammenhængen accepterede, hvad angår holdning, følelsesliv, impulskontrol, behovstilfredsstillelse og forhold til andre. Adfærden er typisk utilpasset og uhensigtsmæssig. Tilstandene er hyppigt, men ikke altid forbundet med subjektivt ubehag og nedsat social funktionsevne. Tilstandene bør dog kun diagnosticeres, hvis de medfører dysfunktion for den pågældende.

I WHO's ICD-10 indgår personlighedsforstyrrelserne som en undergruppe under "forstyrrelser i voksenpersonlighed og adfærd" (eng. disorders of adult personality and behaviour).

Typer

Ud fra de dominerende personlighedstræk inddeles i forskellige typer personlighedsstruktur.

Annonce

Den paranoide personlighedsstruktur er kendetegnet ved sårbarhed, nærtagenhed, tendens til at bære nag, mistroiskhed, stridbarhed og rethaveriskhed. Se paranoid psykose.

Den skizoide personlighedsstruktur er kendetegnet ved emotionel kølighed, nedsat evne til at udtrykke følelser, indifference over for ros og kritik samt manglende interesse for venskab og fortrolighed.

Den dyssociale personlighedsstruktur (tidl. betegnet psykopati) kendetegnes ved grov ligegyldighed over for andres følelser, manglende ansvarsfølelse og respekt for sociale normer og forpligtelser. Der er ofte lav frustrations- og aggressionstærskel samt manglende evne til at føle skyld og lære af erfaringer. Der er særlig risiko for udvikling af alkohol- og stofmisbrug samt kriminel adfærd.

Den emotionelt ustabile personlighedsstruktur er kendetegnet ved impulsiv adærd og affektiv ustabilitet. Der skelnes mellem to varianter: impulsiv type og borderline type.

Den histrioniske personlighedsstruktur er kendetegnet ved bl.a. dramatiseringstendens, suggestibilitet samt overfladisk og labilt følelsesliv.

Den tvangsprægede personlighedsstruktur er kendetegnet ved tendens til tvivlende overforsigtighed, overdreven ordenssans og perfektionisme samt samvittighedsfuldhed.

Den ængstelige personlighedsstruktur kendetegnes ved ængstelse, anspændthed, mindreværdsfølelse, sårbarhed og nærtagenhed over for afvisning og kritik.

Den dependente personlighedsstruktur er kendetegnet ved bl.a. tendens til at underordne sig andre, som de er afhængige af, hjælpeløshed og frygt for at blive ladt alene.

Årsager

Der er en vis arvelig disposition til visse former for personlighedsforstyrrelser, som dog primært opfattes som udviklings- og socialiseringsforstyrrelser betinget af uhensigtsmæssig indlæring og socialt samspil i barndoms- og ungdomsår, specielt i de nære familierelationer.

Behandling

Behandling af personlighedsforstyrrelser baseres på pædagogiske og psykoterapeutiske principper. Behandling med lægemidler kan have en vis effekt, fx på angst, depression og mangelfuld impulskontrol.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Raben Rosenberg: personlighedsforstyrrelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. maj 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=141040



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. personlighedsforstyrrelse
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik