Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

neurose

Oprindelig forfatter RRos Seneste forfatter Redaktionen

neurose, psykoneurose, psykisk lidelse præget af symptomer, der i mildere grad kan ses hos normale, fx angst og tvangstanker. Neurose i psykiatrisk forstand foreligger, når symptomerne i væsentlig grad påvirker livskvalitet og funktionsevne i dagligdagen. Der er en risiko på ca. 5-10 % for i løbet af livet at få en neurotisk lidelse af væsentligt omfang. Risikoen er større for kvinder end for mænd, hvilket formentlig både skyldes kulturelle, sociale og biologiske forhold.

Typeinddeling

Efter de dominerende symptomer inddeles neuroser i angst-, tvangs- og hysterisk neurose.

Angstneurosen er kendetegnet ved pludseligt indsættende, uventede angstanfald med hjertebanken, åndenød, kvælningsfornemmelse og uvirkelighedsfølelse (se angst).

Annonce

Tvangsneurosen er kendetegnet ved påtrængende, tilbagevendende tanker eller tilskyndelser til handlinger, som skal gentages igen og igen, selvom de forekommer neurotikeren urimelige. Mens en normal person måske en enkelt gang går tilbage for at se, om hoveddøren er låst, må tvangsneurotikeren gøre det gentagne gange (se obsessiv-kompulsiv tilstand).

Ordet neurose kommer af græsk neuron 'nerve, sene' og -ose.

Hysterisk neurose viser sig ved lammelser, føleforstyrrelser, blindhed eller kramper, uden at der foreligger en neurologisk lidelse (se hysteri).

Freuds neuroseteori

I klassisk psykiatrisk neuroseteori, der bygger på Freuds tænkning, skelnes mellem symptom- og karakterneuroser. De omtalte neuroser er symptomneuroser. Ved en symptomneurose ligger der en karakterneurose til grund, dvs. en særlig personlighedsstruktur.

Ifølge denne teori grundlægges den neurotiske karakter i den tidlige barndom i samspillet mellem barn og forældre og fører til dannelse af forskellige karakterstrukturer med særlige neurotiske forsvarsmekanismer, det vil sige ubevidste psykologiske processer, der tjener til at afværge angst, skyld, aggression m.m.

Den antiaggressive karakterneurotiker har vanskeligt ved at give udtryk for kritik af andre og undgår strid og uoverensstemmelser. Via forsvarsmekanismen reaktionsdannelse antages det fx, at ubevidste aggressive følelser vendes til venlig imødekommenhed. Neurotikeren får derved en såkaldt primærgevinst.

Den tvangsprægede karakterneurotiker er præget af udtalt ordenssans og en livsførelse, der nøje følger regler og faste rutiner. Høflighed, distance over for andre og en intellektualiserende attitude præger personligheden.

Den hysteriske karakterneurotiker er let følelsesmæssigt påvirkelig med tendens til dramatisering og teatralsk adfærd. Over for personlige problemer er hysterikeren idylliserende og konfliktbenægtende. Ifølge den psykodynamiske neuroseopfattelse kan personer med de nævnte karaktertræk få en symptomneurose i relation til akut eller længerevarende følelsesmæssig belastning, særlig i relation til nære personer som ægtefælle eller familiemedlemmer. Via symptomerne kan neurotikeren få særlig omsorg og dermed en såkaldt sekundærgevinst. Neuroser opfattes således som et resultat af et kompliceret samspil mellem ubevidste og bevidste psykologiske processer.

Behandling

Behandlingen består i samtaleterapi, hvorunder man forsøger at få indblik i og gennemarbejde de ubevidste psykiske konflikter. Der er gennem tiderne udviklet mange forskellige teorier og behandlingsmetoder, der bygger på psykoanalytisk tænkning. Man taler om psykodynamiske teorier som fællesbetegnelse. Behandlingen kan være individuel eller foregå i gruppe. Det drejer sig som regel om korttidsterapi af få måneders varighed i modsætning til klassisk psykoanalyse, der forløber over flere år. Trods behandling får mange neurotiske tilstande et langvarigt forløb med væsentlig nedsættelse af erhvervsevnen. Blandt førtidspensionister udgør neurotikere en betydelig del.

Andre neuroseteorier

Ifølge psykologiske indlæringsteorier er neuroser udtryk for langvarig uhensigtsmæssig indlæring såvel i barndommen som senere i livet. Man undgår fx angstprovokerende situationer og indlærer efterhånden en adfærd præget af antiaggressive personlighedstræk. I behandlingen benyttes en række teknikker, der tilstræber ændring af uhensigtsmæssige tankemønstre eller sociale adfærdsformer.

Ifølge biologiske neuroseteorier afspejler angstreaktioner medfødte reaktionsmønstre i hjernen, der tjener et vigtigt formål, nemlig straks at aktivere organismen til kamp eller flugt stillet over for farer. Der er påvist en vis genetisk disposition til såvel neurotiske symptomer som et menneskes personlighedsstruktur. Neuroser ses derfor som resultatet af et uhensigtsmæssigt samspil mellem genetiske og miljømæssige forhold. Forskellige psykofarmaka, fx benzodiazepiner og antidepressiva, har en angstdæmpende virkning, der udøves gennem påvirkning af signaloverførslen mellem nerveceller i hjernen. De benyttes derfor i neurosebehandlingen.

WHO's klassifikationssystem

WHO's klassifikationssystem fra 1992, som også anvendes i Danmark, benytter ikke længere neurosebegrebet. Symptomneuroserne omtales nu under nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med psykisk betingede legemlige symptomer. Angstneurose benævnes panikangst, tvangsneurose obsessiv-kompulsiv tilstand, og hysterisk neurose henføres under dissociative tilstande. Karakterneuroser omtales under forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd, og den antiaggressive, tvangsprægede og hysteriske karakterneurose benævnes nu hhv. dependent, tvangspræget og histrionisk personlighedsstruktur.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Raben Rosenberg: neurose i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 2. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131330