• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

grænsepsykose

Oprindelig forfatter SylvJ Seneste forfatter Redaktionen

grænsepsykose, tidligere anvendt diagnostisk overbegreb, der omfattede psykiske forstyrrelser, som var i et grænseområde mellem psykotiske og ikke-psykotiske forstyrrelser. Dette overbegreb har imidlertid ikke indgået i de gængse diagnosesystemer (se diagnose). De psykiske forstyrrelser, som klinikere har anset som grænsepsykotiske, var især borderline og skizotypi, som har været klassificeret under andre diagnostiske overbegreber, især under personlighedsforstyrrelser.

WHO's diagnosesystem ICD-8, som blev indført i Danmark i 1971 med en psykiatrisk klassifikation udarbejdet af Dansk Psykiatrisk Selskab, indeholdt en diagnosekategori casus limitaris, en tilstand, der kunne have "et neurotisk eller et psykopatisk præg, og hvis totalpræg ikke er overvejende psykotisk", selv om der kunne opstå psykotiske symptomer.

I det amerikanske diagnosesystem DSM opereredes tidligt med diagnosen borderline personlighedsforstyrrelse (eng. borderline personality disorder). Denne diagnose kom med i WHO's ICD-10 i 1992 under navnet emotionelt ustabil personlighedsstruktur, borderline type (eng. emotionally unstable personality disorder, borderline type), ligeledes kategoriseret under personlighedsforstyrrelserne, selv om nogle klinikere opfattede denne forstyrrelse som en grænsepsykose bl.a. på grund af de "mikropsykotiske episoder", der kunne opstå, især under ydre belastning.

Annonce

Både i ICD-10 (1992) og i DSM-5 (2013), de seneste diagnosesystemer fra henholdsvis WHO og USA, er diagnoserne emotionelt ustabil personlighedsstruktur, borderline type og borderline personlighedsforstyrrelse stadig klassificeret under personlighedsforstyrrelserne. Et af de symptomer, der i DSM-5 bl.a. karakteriserer disse to psykiske forstyrrelser, er paranoide ideationer (eng. paranoid ideations), som ikke er identisk med vrangforestillinger (eng. delusions).

Diagnosen skizotypisk sindslidelse har ligeledes været opfattet som et eksempel på en grænsepsykotisk psykisk forstyrrelse. I ICD-10 er denne diagnose klassificeret i sammenhæng med skizofreni, mens den i det amerikanske diagnosesystem DSM overvejende er klassificeret under personlighedsforstyrrelserne som skizotypisk personlighedsforstyrrelse (eng. schizotypal personality disorder).

I børnepsykiatrien anvendtes tidligere en diagnose infantil grænsepsykose (lat. psychosis limitaris infantilis), som blev medtaget i den danske udgivelse af ICD-8 i 1971. Det var på et tidspunkt, hvor infantil autisme blev betragtet som en børnepsykose, og infantil grænsepsykose blev i vid udstrækning brugt synonymt med det, vi i dag kalder Aspergers syndrom, en undergruppe inden for autismespektrumforstyrrelserne.

Det diagnostiske overbegreb grænsepsykose har således aldrig været optaget i de førende diagnosesystemer. Det skal bemærkes, at overbegrebet psykose heller ikke i vore dage er optaget som en operationelt defineret diagnose i hverken WHO's ICD-10 eller DSM-5. Begge diagnosesystemer finder imidlertid begrebet berettiget at bruge som en bred fællesbetegnelse for psykiske forstyrrelser præget af de symptomer, der ses ved skizofreni: vrangforestillinger, hallucinationer, tankeforstyrrelser, katatoni og negative symptomer.

I psykologisk litteratur anvendes ikke sjældent betegnelsen grænsepsykose, især i psykodynamisk psykoterapeutisk sammenhæng og sammenligneligt med det begreb, som den amerikanske psykiater Otto F. Kernberg kaldte borderline personlighedsorganisation (eng. borderline personality organization).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Sylvester Jørgensen: grænsepsykose i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. maj 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86413