Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tourettes syndrom

Oprindelig forfatter OTha Seneste forfatter Redaktionen

Tourettes syndrom, sjælden neurologisk sygdom, der viser sig ved lynhurtige, ufrivillige og stereotype muskeltrækninger (tics) i ansigtet, halsen og skuldrene.

Sygdommen optræder oftest hos drenge og begynder i alderen 5-15 år; senere ledsages muskeltrækningerne af frembringelse af umotiverede lyde og ord, som evt. kan være obskøne.

Sygdommen er opkaldt efter den franske læge Georges Gilles de la Tourette, 1857-1904.

Der kan opnås nogen bedring ved behandling med visse psykofarmaka (neuroleptika). Sygdommen antages at være arvelig.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Thage: Tourettes syndrom i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=83978