Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

iskæmi

Oprindelig forfatter SteO Seneste forfatter Redaktionen

iskæmi, ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov. Iskæmi medfører stofskifteforstyrrelser i vævet pga. mangel på ilt (anoksi) og næringsstoffer. Et helt iltfrit stofskifte (se glykolyse) kan kun opretholdes i kort tid, da der under dette ophobes mælkesyre, hvilket kan føre til syreforgiftning. Hvis iskæmien består for længe, vil der indtræde vævsdød (nekrose).

Ordet iskæmi kommer af græsk ischaemia, af ischaimos 'blodstandsende', af ischein 'holde tilbage' og haima 'blod'.

Årsagen til iskæmi er i langt de fleste tilfælde en blodprop pga. åreforkalkning i en pulsåre (arterie). Iskæmi optræder typisk som iskæmisk hjertesygdom ved hjertekransåresygdomme. Hjernen er det organ, der er mest følsomt for iskæmi.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Steen Olsen: iskæmi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=99657