• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lever

Oprindelig forfatter Röpke Seneste forfatter Redaktionen

Lever en modtager blod fra milten og tarmen; sidstnævnte medbringer vandopløselige nedbrydningsprodukter fra fødens spaltning i tarmen. Fedtopløselige nedbrydningsprodukter tilføres leveren og resten af kroppens væv via brystgang, vener og arterier. De optagne stoffer afgiftes i leveren, og sukker og fedt oplagres i cellerne. Leveren tilføres ilt via leverarterien, der grener sig fra aorta, den store legemspulsåre. Galde, som er af yderste vigtighed for kroppens fedtoptagelse, produceres af leverceller og udskilles via galdeblæren.

Lever en modtager blod fra milten og tarmen; sidstnævnte medbringer vandopløselige nedbrydningsprodukter fra fødens spaltning i tarmen. Fedtopløselige nedbrydningsprodukter tilføres leveren og resten af kroppens væv via brystgang, vener og arterier. De optagne stoffer afgiftes i leveren, og sukker og fedt oplagres i cellerne. Leveren tilføres ilt via leverarterien, der grener sig fra aorta, den store legemspulsåre. Galde, som er af yderste vigtighed for kroppens fedtoptagelse, produceres af leverceller og udskilles via galdeblæren.

lever, (gr. hepar), kirtelorgan, der hos mennesket findes lige under mellemgulvet i øvre højre del af bughulen, dækket af de nedre ribben. Leveren har en rødbrun farve, en blød og sprød konsistens og vejer omkring 1,5 kg hos en voksen person; hos børn er den forholdsmæssigt større.

Leveren kendes fra alle hvirveldyr og kan hos mennesket og andre højere hvirveldyr (bl.a. fugle og pattedyr) inddeles i en højre og en venstre lap, der dog ikke er tydeligt adskilte. Leveren har talrige funktioner, og dens nære tilknytning til fordøjelsen afspejles i dens blodforsyning, idet størstedelen af det tilførte blod kommer fra tarmen via portåren, som bringer næringsstoffer til videre forarbejdning. Denne forarbejdning sker i leverens kirtelceller, levercellerne, som udgør ca. 60% af levervægten. Levercellerne er opbygget ens i alle dele af leveren og er ordnet i små funktionelle enheder, leverlobuli, på 1-2 mm3.

Portårens grene fordeles til hele leveren, og endegrenene trænger ind i lobuli, hvor de som sinusoider (se blodkar) løber mellem levercellerne og forlader lobuli via en central vene. Fra sinusoiderne afgives næringsstoffer til levercellerne. Disse ligger tæt sammen i bjælker eller plader adskilt fra sinusoidens endothel af Disses rum. Her findes der lymfe med højt proteinindhold, men ingen blodceller, da de holdes tilbage af sinusoidernes endothel. I sinusoidevæggen findes også mange særlige makrofager, Kupffer-celler, der har stor betydning for rensning af blodet og destruktion af udtjente røde blodceller.

Annonce

I levercellernes veludviklede organelsystemer (se celle) forarbejdes og afgiftes de modtagne stoffer. Desuden oplagres sukker og fedt i cellerne. Næringsstoffer udskilles i sinusoiderne, når der er brug for dem i legemet, og via de centrale vener bringes de til større levervener, som udmunder i den nedre hulvene. Denne fører blodet med næringsstofferne til hjertet og videre rundt i legemet.

I levercellerne dannes også galde, som via små kanaler mellem levercellerne tømmes i galdegange mellem lobuli. Galdegange fra hele leveren samles i en enkelt udførselsgang, som bringer galden til galdeblæren og tolvfingertarmen.

Galdeudførselsgangen forlader leveren i en sprække på leverens underside, porta hepatis. Her modtager leveren også portåren samt en arterie, som er vigtig for iltforsyningen, da portårens blod er relativt iltfattigt efter sin passage gennem fordøjelseskanalens væv. Leverens store blodindhold og sprøde konsistens bevirker, at den er meget udsat for sprængning ved fx trafikulykker med fare for livstruende blødning ud i bughulen. Se også leversygdomme.

Læs også om leverens funktioner.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Röpke: lever i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=116237