Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hjernetryk

Oprindelig forfatter FGje Seneste forfatter Redaktionen

hjernetryk, trykket inde i kraniet. Det normale hjernetryk er hos en liggende person 5-15 mm Hg og varierer med pulstrykket og vejrtrækningen. Ved brug af bugpressen, fx ved hoste, øges trykket. Den rumlige reservekapacitet inde i kraniet er især hos unge mennesker beskeden, hvorfor et forøget volumen af hjernen medfører stigende hjernetryk. En hyppig årsag hertil er hjerneødem, fx pga. hjernekvæstelse; også en hjernesvulst kan medføre et øget hjernetryk. Symptomerne herved er hovedpine, opkastning, sløret bevidsthed og i udtalte tilfælde bevidstløshed. Det øgede hjernetryk medfører ødem af synsnerven (papilødem eller stasepapil), hvor den træder ind på nethinden, hvilket kan konstateres ved oftalmoskopi.

Er hjernetrykket så højt, at det overstiger blodtrykket, ophører hjernens blodcirkulation, og der indtræder hjernedød. Derfor måles hjernetrykket ofte rutinemæssigt på bevidstløse patienter gennem et borehul i kraniet med et tyndt kateter, hvis spids er anbragt i hjernens hulrum, eller med en trykmåler, som er anbragt mellem den hårde hjernehinde (dura mater) og kraniet. Medfødte sygdomme i centralnervesystemet med manglende afløb af cerebrospinalvæsken kan ledsages af stigende hjernetryk, se hydrocefalus.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Flemming Gjerris: hjernetryk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=91932