Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

diskusprolaps

Oprindelig forfatter FGje Seneste forfatter Redaktionen

diskusprolaps, udglidning af en del af den elastiske bruskskive (diskus), der ligger mellem to ryghvirvler. Diskus består af en blød central del, som er omgivet af en hård bindevævsring og er støttet af stærke bindevævsbånd. Som led i slidgigt forfalder (degenererer) diskus med alderen, og den centrale del kan presse sig bagud gennem bindevævsringen og derved bule ind i selve rygsøjlekanalen. Her kan den enten ved tryk på en eller flere nerverødder give nerverodssymptomer, eller den kan ved tryk på selve rygmarven medføre symptomer fra denne, eventuelt et medullært tværsnitssyndrom. Nerverodssymptomerne kan være lokale rygsmerter, udstrålende smerter eller udfaldssymptomer i form af føleforstyrrelser i det tilsvarende dermatom, lammelser og refleksforandringer. Som regel er disse symptomer begrænset til enten højre eller venstre side. Tværsnitssyndromet kan kun optræde, hvor der er rygmarv ud for prolapsen, dvs. i ryggens hals- og brystdel, og kan vise sig ved dobbeltsidige, udbredte smerter, lammelser, føleforstyrrelser samt vandladningsproblemer. Tværsnitssyndromet ses betydelig sjældnere end nerverodssymptomerne. En diskusprolaps optræder hyppigst i lænderygsøjlen (lumbalt), sjældnere i halsrygsøjlen (cervikalt) og kun meget sjældent i brystrygsøjlen (torakalt).

Ordet diskusprolaps kommer af lat. discus 'skive' og prolapsus 'gledet, faldet frem'.

Den lumbale diskusprolaps medfører ofte lændesmerter og nerverodssymptomer i form af iskias, hvorved forstås udstrålende smerter langs lårets bagside, eller nedsat kraft i underbenets muskler. Med patienten i rygleje kan der udløses strammende smerter, når det strakte ben løftes mere end 15° (Lasègues fænomen). Lænderyggen er ofte låst i en skæv stilling (skoliose). Hvis prolapsen er meget stor, kan mange rødder rammes samtidigt, se cauda equina-syndrom.

Annonce

Ved den cervikale diskusprolaps kan der både vise sig lokale nakkesmerter og nerverodssmerter, der stråler ud i armen (skulder-arm-smerter), ledsaget af føle- og kraftforstyrrelser i hånden. Hvis der opstår et tværsnitssyndrom, kan dette ramme både arme og ben.

Ved en torakal diskusprolaps kan der optræde bælteformede smerter omkring brystkassen eller maven samt tværsnitssyndrom, der rammer benene.

Medmindre symptomerne ved en diskusprolaps er meget alarmerende, fx med et tværsnitssyndrom, forsøges behandlingen gennemført uden operation med sengeleje, smertestillende midler og fysioterapi. I mange tilfælde forsvinder symptomerne under sådan konservativ behandling. Hvis sygdommen trækker ud over tre måneder, må operation overvejes. Med henblik på nøjagtig anatomisk diagnostik foretages før stillingtagen til operation enten røntgenundersøgelse med kontrast (myelografi), CT-scanning eller MR-scanning.

Ved en cervikal diskusprolaps består operationen sædvanligvis i en udboring af diskus med påfølgende fastgøring af de to tilstødende ryghvirvler med en knogleprop. 80% bliver raske. Der er risiko for infektion (diskitis), blødning, læsion af en nerverod eller af selve rygmarven, men disse komplikationer er sjældne. Ved den torakale diskusprolaps har nye varsomme operationer medført, at mange patienter med lammelse af begge ben har genvundet førligheden. Ved en lumbal diskusprolaps forsvinder rodsmerterne ved operativ behandling hos 85%. Neurokirurger foretrækker fra 1990'erne de "minimale invasive" operationer. Gennem et lille hudsnit gøres et skånsomt indgreb, eller prolapsen fjernes ved kikkert-kirurgi (perkutan endoskopisk diskektomi) under samtidig røntgen- og videokontrol.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Flemming Gjerris: diskusprolaps i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=65185