Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sklerose

Oprindelig forfatter OTha Seneste forfatter Redaktionen

sklerose, sclerose, kort betegnelse for dissemineret sklerose eller multipel sklerose, en oftest anfaldsvist forløbende kronisk sygdom i hjernen og rygmarven, hvor små områder spredt i den hvide substans nedbrydes ved en betændelsesagtig proces. Herved mister nervebanerne deres marvskeder af myelin og dermed også deres ledningsevne. Ved varige forandringer dannes der hårdt arvæv (sklerose).

Ordet sklerose kommer af græsk skleros 'hård' og -ose.

Sygdommen er særlig udbredt i Nordeuropa, Nordamerika og Australien med en hyppighed på 50-100 tilfælde pr. 100.000 indb.; i Danmark forekommer den hos over 6000. Begyndelsesalderen er hyppigst mellem 20 og 40 år, og kvinder rammes hyppigere end mænd.

Sygdomsårsag

Sygdomsårsagen er ukendt, men immunologiske mekanismer samt genetiske og miljømæssige faktorer spiller en rolle. Mistanken har især været rettet mod en virusinfektion eller abnormt øget følsomhed derfor i nervesystemet. Dissemineret sklerose er ikke arvelig.

Annonce

Symptomer

Den spredte fordeling af sygdomslæsionerne og deres ofte skubvise udvikling ytrer sig ved en mangfoldighed af neurologiske symptomer med vidt forskelligt forløb og dermed også varierende prognose. Det enkelte sygdomsangreb (skleroseattak) udvikles i løbet af få dage, og symptomerne fortsætter i 3-4 uger for at forsvinde helt eller delvis efter 1-2 måneder. Tidlige symptomer er ensidig synsnervebetændelse med forbigående synssvækkelse, svækket kraft eller styringsbesvær (ataksi) i den ene arm eller det ene ben og snurrende føleforstyrrelser i den ene side af ansigtet eller i en af ekstremiteterne. Senere symptomer er spasticitet i benene, hyppig og bydende vandladningstrang og evt. tendens til ufrivillig vandladning, hvis trangen ikke efterkommes hurtigt; endvidere usikker gang, dobbeltsyn, udtalebesvær og svimmelhed. Udtalt træthed er en belastning for mange, og 1/5 har tilbøjelighed til depression. Sjældnere er stemningen løftet (eufori), og i sene stadier kan der komme psykisk svækkelse (demens).

Forløbet er lunefuldt og uforudsigeligt varierende mellem en godartet form med få og milde attakker med fuld restitution og en progressiv form med hyppige, svære attakker og tiltagende invaliditet. Sjældnest er en primært progressiv form med gradvis udvikling over måneder eller flere år. 2/3 får et vedvarende handicap, som hindrer erhvervsaktivitet eller, langt sjældnere, evnen til at klare sig alene. Den gennemsnitlige overlevelsestid er ca. 30 år, således at middellevetiden — med en gennemsnitlig begyndelsesalder på 32 år for sygdommen — ikke er væsentligt mindre end for befolkningen i øvrigt.

Diagnose

Diagnosen af dissemineret sklerose beror primært på symptombilledet suppleret med spinalvæske- og klinisk-neurofysiologiske undersøgelser. Særlig karakteristiske forandringer kan påvises ved MR-undersøgelse, som også kan give et indtryk af sygdommens aktivitet og af en behandlings effekt.

Behandling

En varigt effektiv behandling kan endnu ikke tilbydes; men kortvarig behandling med binyrebarkhormon tidlig i et attak kan afkorte og mildne forløbet, og kontinuerlig immunstimulering med beta-interferon reducerer hyppigheden og sværhedsgraden af attakkerne i mange tilfælde. Anden behandling er vigtig: genoptræning ved lammelser, spasticitet, ataksi og gangbesvær, forebyggelse af urinvejsinfektioner og lægemidler til behandling af spasticitet og depression.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Thage: sklerose i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160199