Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

neuropsykologi

Oprindelig forfatter Gade Seneste forfatter Redaktionen

Neuropsykologi. Hjerneaktivitet under stillelæsning kan konstateres ved måling af blodgennemstrømningen i hjernen efter indånding eller indsprøjtning af meget små mængder radioaktivt stof. Mange områder er aktive under læsning.

Neuropsykologi. Hjerneaktivitet under stillelæsning kan konstateres ved måling af blodgennemstrømningen i hjernen efter indånding eller indsprøjtning af meget små mængder radioaktivt stof. Mange områder er aktive under læsning.

neuropsykologi, læren om forholdet mellem hjerne og adfærd, herunder kognition og følelser. Det væsentligste grundlag for slutninger om denne sammenhæng hos mennesker har været undersøgelser af patienter med hjerneskade. Herved sammenholdes skadens anatomiske lokalisation med forstyrrelser i sprog, hukommelse, opmærksomhed, perception, bevidsthed og andre funktioner. I slutningen af 1900-t. er sådanne studier suppleret med billeddannelse af hjernens aktivitet hos normale forsøgspersoner, navnlig med PET- og SPECT-scanning. Klinisk neuropsykologi er anvendelse af denne viden i diagnostik, rådgivning og behandling af hjerneskadede patienter.

Historisk udvikling

Neuropsykologi rækker som videnskabelig disciplin tilbage til den lokalisation af funktioner i hjernen, som begyndte med franskmanden Paul Brocas påvisning af talecentret i 1861. Den blev afgrænset fra neurologi og andre neurovidenskaber efter 2. Verdenskrig, da man erkendte et behov for større viden i forbindelse med genoptræning af krigsveteraner med skudlæsioner i hjernen, men er i sin natur fortsat tværvidenskabelig. I moderne neuropsykologiske studier sættes ændringer i udførelsen af forskellige typer af opgaver ofte i relation til komponenter i psykologiske modeller eller teorier om den normale kognitive funktion. Herved kan patienters vanskeligheder forstås og forklares.

Forskning

Mønstre af skadede og intakte funktioner hos neurologiske patienter kan bruges til at drage konklusioner om organisationen af de normale, intakte kognitive processer. Der er dog mange mulige fejlkilder, når der drages slutninger om psykologiske funktioners lokalisation på grundlag af studier af hjernelæsioner. Resultaterne fra undersøgelser af patienter sammenholdes derfor med resultater af både dyreforsøg og eksperimenter med PET hos normale forsøgspersoner under udførelsen af kognitive opgaver, hvorved der opnås en grafisk fremstilling af stofskifteaktiviteten eller blodgennemstrømningen i hjernen og dermed et indirekte mål for den neurale aktivitet, som er forbundet med personens handlinger, følelser og tanker under eksperimentet.

Annonce

Klinisk neuropsykologi

Kliniske neuropsykologer arbejder på neurologiske sygehusafdelinger og på genoptræningsinstitutioner med undersøgelse, rådgivning og behandling af patienter med hjerneskade, fx demens og følger efter hjerneblodprop og hjernekvæstelse. Undersøgelserne omfatter typisk opgaver eller prøver til måling af hukommelse, perception, sprog, tænkning og andre former for kognitive funktioner. Disse prøver har en vis lighed med prøver for intelligens, men omfatter langt flere funktioner. Patienternes præstationer ved prøverne sammenlignes med normalværdier for raske personer med samme alder og uddannelse. Ofte er nogle funktioner skadede, mens andre er intakte. I disse tilfælde kan man slutte, hvilke dele af hjernen der ikke fungerer normalt, hvilket kan have diagnostisk værdi. Mange patienter med hjerneskade har ikke selv muligheder for at erkende de vanskeligheder, som hjerneskaden medfører, og undersøgelsens resultater er derfor også vigtige for rådgivning og planlægning af genoptræning.

Genoptræning

Der var tidligere en vis reservation, hvad angår mulighederne for genoptræning efter hjerneskade. Man mente, at mulighederne var begrænsede, fordi tabte hjerneceller ikke gendannes. Bedring kan imidlertid ske inden for visse grænser, blandt andet ved reorganisering af funktionernes lokalisation, således at andre hjernestrukturer overtager den tabte funktion. Denne reorganisering menes at være afhængig af aktivitet, dvs. træning. På denne baggrund tilbydes nu i stigende omfang neuropsykologisk genoptræning efter hjerneskade, især til yngre personer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Gade: neuropsykologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131324