Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

nervebetændelse

Oprindelig forfatter OTha Seneste forfatter Redaktionen

Nervebetændelse. Mikrofotografier af tværstribet muskulatur, forstørret ca. 80 gange; tv. fra en rask voksen person; th. fra en voksen patient med udtalt nervebetændelse, der har medført muskellammelse. Her ses kun få muskelceller af normal størrelse (1), mens de talrige ramte muskelceller (2) er skrumpede (atrofiske). I fedtvævet omkring musklen ses et større blodkar (3). De atrofiske muskelceller kan genvinde normal størrelse og styrke, hvis nervefunktionen atter bliver normal.

Nervebetændelse. Mikrofotografier af tværstribet muskulatur, forstørret ca. 80 gange; tv. fra en rask voksen person; th. fra en voksen patient med udtalt nervebetændelse, der har medført muskellammelse. Her ses kun få muskelceller af normal størrelse (1), mens de talrige ramte muskelceller (2) er skrumpede (atrofiske). I fedtvævet omkring musklen ses et større blodkar (3). De atrofiske muskelceller kan genvinde normal størrelse og styrke, hvis nervefunktionen atter bliver normal.

nervebetændelse, neuritis, neuropati, samlet betegnelse for sygdomme i en eller flere nerver, enten kranienerver, nerverødder eller ekstremitetsnerver (perifere nerver), uanset om årsagen er betændelse eller andre forhold.

Symptomerne ved nervebetændelse udvikles akut, dvs. inden for få uger, eller kronisk over flere måneder, evt. år, med lammelser og følesvækkelse af forskellig intensitet; ved polyneuropati med symptomer i flere nerver optræder symptomerne tidligst og mest udtalt på fødderne og underbenene, senere på hænderne. Oftest angribes nerver på arme og ben, ansigtsnerven (se ansigtslammelse) og enkelte af de nerver, der styrer øjets bevægelser.

Symptomerne er udtryk for funktionssvigt i varierende omfang af nervernes enkelte nervetråde, enten fordi nervetrådenes myelinskeder nedbrydes over et segment på få mm eller cm, eller fordi nervetrådenes aksecylindre destrueres. Herved ophæves nervetrådenes evne til at lede nerveimpulserne fra centralnervesystemet til musklerne og fra sanseorganerne til centralnervesystemet.

Annonce

Der kan være talrige årsager til nervebetændelse, men ikke alle tilfælde opklares. Nervebetændelse kan optræde som en dominant arvelig sygdom (peronæal muskelatrofi) med hulfod og udtalt muskelsvind på benene. Egentlig infektion forekommer som akut nerverodsbetændelse (polyradiculitis, se nerverodssymptomer), mere langsomt forløbende ved borreliose og helvedesild og kronisk forløbende ved spedalskhed. Nervebetændelse, navnlig i flere nerver samtidig (polyneuritis), kan opstå som følge af mangel på B1-vitamin, som senkomplikation ved sukkersyge og især efter langvarigt alkoholmisbrug. Desuden kan nervebetændelse skyldes giftstoffer anvendt i industrien (fx bly og kviksølv) samt visse lægemidler, fx thalidomid.

Såfremt årsagen kan påvises og fjernes, kan væsentlig bedring og evt. helbredelse forventes.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Thage: nervebetændelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131096