Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lammelse

Oprindelig forfatter OTha Seneste forfatter Redaktionen

lammelse, hel eller delvis ophævet muskelfunktion pga. sygdom i musklerne, nerverne eller centralnervesystemet. En lammelse kan også være funktionel, dvs. forekomme uden påviselige tegn på sygdom i nervesystemet eller musklerne; funktionelle lammelser forekommer ved smerter, som fremkaldes eller forværres af bevægelser, eller de kan skyldes psykisk sygdom, især hysteri, og simulation.

En let lammelse kaldes parese, og en svær eller total lammelse paralyse eller plegi (gr. 'slag'), og disse betegnelser kan indgå i kombinationer, fx hemiparese (halvsidig lammelse), paraparese (lammelse af begge ben) og tetraplegi (lammelse af begge arme og ben), således at lammelsens lokalisation og omfang beskrives kort. Bulbær parese er en lammelse af de muskler, der får deres nerveforsyning fra den nederste del af hjernestammen (bulbus), med tale-, tygge-, synke- og evt. åndedrætsbesvær til følge. I nogle tilfælde fremkommer en lammelse først efter gentagne bevægelser (se myasteni). Lammelser kan også optræde periodisk i få dage ad gangen ved den sjældne arvelige sygdom periodisk paralyse, der skyldes pludselige ændringer i musklernes kaliumstofskifte.

Lammelser som følge af sygdom i musklerne, de perifere nerver og rygmarvens motoriske forhornsceller, som rammes ved polio, er kendetegnet ved et hurtigt indsættende muskelsvind og ved nedsat tonus, dvs. abnormt nedsat modstand mod passive ledbevægelser. Disse lammelser kaldes slappe lammelser. Sygdom oven for de motoriske forhornsceller i rygmarven og sygdom i hjernen medfører øget tonus (spasticitet); umiddelbart efter en akut indsættende sygdom i hjernen, fx hjerneblødning, er lammelsen først slap; efter nogle dage bliver det en spastisk lammelse.

Annonce

Længerevarende lammelser kan kompliceres af en blivende forkortning af musklerne (kontraktur) med fejlstilling af leddene; leddene kan også udsættes for abnorme belastninger, fx kan skulderleddet blive smertefuldt pga. tyngdens træk i en lammet arm. Nedsat bevægelighed giver desuden tendens til hævelse (ødem) af ekstremiteterne og liggesår; genoptræningsindsatsen med fysio- og ergoterapi er rettet mod disse komplikationer for at mindske lammelsens følger.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Thage: lammelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114076