• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

astma

Oprindelig forfatter JTP Seneste forfatter Redaktionen

Inhalationsapparat til behandling af astma.

Inhalationsapparat til behandling af astma.

astma, lungelidelse, der viser sig ved åndenød, som varierer over korte perioder enten spontant eller som følge af behandling. Der kan tillige være hoste og opspyt.

Åndenøden skyldes forsnævring af luftrørene pga. slimhindehævelse, tilstopning med slim og sammentrækning af bronkievæggens muskler.

Astma opfattes i dag som et symptomkompleks (syndrom), der kan udløses af en række forskellige faktorer. Den til grund liggende abnormitet i luftvejene er en betændelseslignende tilstand (inflammation) med ophobning af celler og væske i slimhinden, hvis øverste cellelag kan afstødes.

Annonce

Ordet astma kommer af græsk asthma 'åndenød'.

Dette resulterer i en øget følsomhed (bronkial hyperreaktivitet) over for en række faktorer, som kan udløse, forværre eller vedligeholde astma, fx infektioner, anstrengelser, allergener, kulde og luftforurening, stress, graviditet og medicin, fx acetylsalicylsyre. Astma optræder hos ca. 5% af befolkningen. Nogle undersøgelser tyder på, at hyppigheden af sygdommen er stigende, måske pga. ændrede miljøforhold.

Diagnosen stilles på en typisk sygehistorie, bedring af lungefunktionen efter indgift af et bronkieudvidende middel, registrering af varierende lungefunktion og evt. ved udløsning af et astmaanfald efter indånding af histamin.

Status asthmaticus betegner et langvarigt, svært astmaanfald, hvor sædvanlig behandling ikke har virket. Tilstanden er livstruende og kræver øjeblikkelig, meget intensiv behandling.

Behandling af astma sker med lægemidler til inhalation, der indeholder syntetisk binyrebarkhormon, fx budesonid, og lægemidler til inhalation, der indeholder bronkieudvidende lægemidler (beta2-agonister), fx terbutalin. Forebyggende behandling omfatter i de fleste tilfælde binyrebarkhormon til inhalation, men i alvorligere tilfælde må der anvendes tabletbehandling med binyrebarkhormon, fx prednison, som kan give alvorligere bivirkninger end tilsvarende inhalationslægemidler.

Binyrebarkhormon virker forebyggende og dæmper betændelsestilstanden i luftvejene. Supplerende kan anvendes forebyggende behandling med bronkieudvidende lægemidler med langtidsvirkning, fx salmeterol. Ved akut åndenød anvendes hurtigtvirkende bronkieudvidende lægemidler og evt. teofyllin eller ipratropium.

Inhalationsbehandling af astma kan ske med fire forskellige inhalationssystemer, dosisaerosol med drivgas, dosisaerosol med åndingsbeholder (spacer), som forbedrer deponeringen af stoffet i lungerne, pulverinhalator, som kun stiller beskedne krav til patientens inhalationsteknik, samt ved svær, akut astma inhalationsapparat, som drives med trykluft eller elektricitet. Det er vigtigt at undgå aktiv og passiv rygning og ved dokumenteret allergi at undgå kontakt med det pågældende allergen, fx husstøvmide eller pelsdyrhår.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jim Thuesen Pedersen: astma i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=41225