Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

blodkarsygdomme

Oprindelig forfatter TSch Seneste forfatter Redaktionen

Blodkarsygdomme. Ballonudvidelsesbehandling med indsættelse af metalnetrør (stent). Øverst er ballonkateteret med stent anbragt i selve forsnævringen. I det indsatte tværsnit ses, hvor dårlig passage der er i karret. Midterst er ballonen blæst op, hvorved forsnævringen udblokkes, og stenten åbnes. Nederst er ballonkateteret fjernet efterladende den åbne stent, hvorved blodkarrets oprindelige passage er genskabt, som det ses i det indsatte tværsnit.

Blodkarsygdomme. Ballonudvidelsesbehandling med indsættelse af metalnetrør (stent). Øverst er ballonkateteret med stent anbragt i selve forsnævringen. I det indsatte tværsnit ses, hvor dårlig passage der er i karret. Midterst er ballonen blæst op, hvorved forsnævringen udblokkes, og stenten åbnes. Nederst er ballonkateteret fjernet efterladende den åbne stent, hvorved blodkarrets oprindelige passage er genskabt, som det ses i det indsatte tværsnit.

blodkarsygdomme, sygdomme i pulsårer (arterier), hårkar (kapillærer) og blodårer (vener) uden for hjertet og lungekredsløbet.

Pulsårerne fører iltet blod fra hjertet til alle organer i kroppen. Den hyppigste pulsåresygdom er åreforkalkning, der kan føre til forsnævring af blodkarret. Dannes der tillige en blodprop på den uregelmæssige overflade, kan blodkarret lukke helt til. Blodtilførslen til det pågældende organ bliver herved utilstrækkelig. Åreforkalkning findes ofte i benets pulsårer, hvor den medfører gangsmerter i lår eller læg ledsaget af halten (claudicatio intermittens). Smerterne svinder efter nogle minutters hvil, men vender tilbage efter kort tids gang. Tilstanden betegnes også med det beskrivende: vindueskiggersygdom. Træning og ophør med rygning kan bedre sygdommen, men den vil oftest bestå mere eller mindre uændret i årevis. Kun hos et mindre antal forværres sygdommen, og der kommer smerter i hvile, især om natten, hvorved søvnen forstyrres. Smerterne kan lindres, hvis benet hænger nedad, fx ud over sengekanten. Huden på fødderne bliver bleg eller blålig (cyanose), og der kan opstå sår; tæer og fødder er mest udsat. I værste fald opstår koldbrand, gangræn, der ubehandlet kan nødvendiggøre amputation. Smertemønstret, den manglende puls i benet, misfarvning og evt. sårdannelse er i reglen så karakteristisk, at den rigtige diagnose kan stilles umiddelbart, evt. suppleret med kredsløbsundersøgelser, hvorunder bl.a. blodtrykket i benene måles.

Åreforkalkning opstår også i andre pulsårer, fx i halspulsåren, hvor den kan forårsage slagtilfælde, hjerneblodprop, eller i pulsåren til nyren, hvor den kan forårsage blodtryksforhøjelse eller nyresvigt. Tillukning af armens pulsårer er sjælden og fører som i benet til smerter og træthed ved brug, mens hvilesmerter og sår kun sjældent opstår. Åreforkalkning kan også føre til nedbrydning af karvæggen i en pulsåre, hvorved den giver efter, og der opstår en udvidelse (aneurisme).

Annonce

Sygdomme i de mindste pulsårer (arterioler) og i hårkar (kapillærer) ses som komplikation til bl.a. bindevævssygdomme, diabetes og blodtryksforhøjelse. Tillukning af de små blodkar i fingre eller tæer ledsages af misfarvning, smerte og evt. sår (Raynauds syndrom). Optræder forandringerne i øjets blodkar, kan synet nedsættes. Medfødte misdannelser af de mindste blodkar, angiomer, kan forekomme overalt på huden, men bemærkes særligt i ansigtet.

Blodårerne, der fører blodet fra de forskellige væv og organer tilbage til hjertet og lungerne, kaldes vener eller tilbageføringsårer. Sygdomme i disse blodårer findes hos ca. 20% af den voksne befolkning, dobbelt så ofte hos kvinder som hos mænd. De mest almindelige venesygdomme er åreknuder og årebetændelse i benet.

Behandling

Det er ofte muligt at afbøde følgerne af åreforkalkning i pulsårerne ved kirurgisk indgriben (karkirurgi). Før et evt. indgreb planlægges, skal åreforkalkningens udbredelse kortlægges. Det kan ske ved en røntgenundersøgelse, hvorunder der indsprøjtes røntgenkontrastvæske i pulsåren (arteriografi). I nogle tilfælde kan denne kortlægning også foregå med metoder, der ikke er invasive, såsom ultralydscanning og MR-undersøgelse. Afhængig af, hvor udtalt og udbredt åreforkalkningen er, kan pulsåren oprenses, eventuelt udblokkes ved ballonudvidelsesbehandling. Denne kan suppleres med indsætning af et lille metalnetrør (stent), som holder blodkarret åbent. Alternativt udskiftes den forandrede pulsåre. Perifer pulsåresygdom er forbundet med øget dødelighed, først og fremmest pga. samtidig åreforkalkning i hjertets pulsårer. Denne risiko kan mindskes, hvis risikofaktorer såsom tobaksrygning og forhøjet kolesterol kan reduceres.

I 2001 blev der i Danmark udført 1200 ballonudvidelsesbehandlinger og 1600 bypassoperationer i benene hos patienter med forsnævrede blodkar pga. åreforkalkning. Disse patienter lider også ofte af hjertekransåresygdomme, således at risikoen for at dø tidligt pga. hjertesygdom er stor. For begge sygdommes vedkommende er behandling af eventuel samtidig blodtryksforhøjelse og diabetes mellitus samt forebyggelse af sygdomsforværring ved behandling med acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl®) og kolesterolsænkende lægemidler således vigtige led.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Veith Schroeder: blodkarsygdomme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=48340