Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gammakamera

Oprindelig forfatter HD-P Seneste forfatter Redaktionen

Gammakamera. Under en scanning ligger patienten inde i det store tromleformede stativ (gantry). På indersiden af tromlens væg sidder to detektorhoveder, der kan forskydes i forhold til hinanden. Her er de anbragt vinkelret på hinanden ud for patientens venstre side; de kan også indstilles over for hinanden lige over og under patienten. Under en scanning bevæges hovederne på langs af undersøgelseslejet, hvorved et billede af hele kroppen fremstilles. Under en SPECT-scanning roterer de omkring patienten, således at der opnås en tomografisk optagelse. Denne varer 10-20 minutter, hvorunder patienten skal ligge helt roligt, men i øvrigt ikke mærker noget ubehag.

Gammakamera. Under en scanning ligger patienten inde i det store tromleformede stativ (gantry). På indersiden af tromlens væg sidder to detektorhoveder, der kan forskydes i forhold til hinanden. Her er de anbragt vinkelret på hinanden ud for patientens venstre side; de kan også indstilles over for hinanden lige over og under patienten. Under en scanning bevæges hovederne på langs af undersøgelseslejet, hvorved et billede af hele kroppen fremstilles. Under en SPECT-scanning roterer de omkring patienten, således at der opnås en tomografisk optagelse. Denne varer 10-20 minutter, hvorunder patienten skal ligge helt roligt, men i øvrigt ikke mærker noget ubehag.

gammakamera, billeddannende udstyr, som anvendes til scintigrafi, hvorved fordelingen af et indgivet radioaktivt lægemiddel i en patient afbildes ved at opfange gammastråler fra patienten. Gammakameraet er et stort og kostbart apparatur, der består af et hoved (evt. flere hoveder) med en scintillationsdetektor placeret på et stativ, en kollimator og en computer med billedskærm.

Scintillationsdetektoren, som oftest er cirkulær, ca. 50 cm lang og 6-9 mm tyk, består af en natriumjodidkrystal, der under påvirkning af gammastråling udsender lysglimt, som opfanges af fotomultiplikatorer. Hovedet er ophængt i et stativ (gantry), der tillader præcis og stabil indstilling samt programmerede bevægelser med henblik på tomografi, som indgår i både SPECT- og PET-scanning. Mellem scintillationsdetektoren og patienten sidder kollimatoren, der oftest består af bly. Den er forsynet med flere tusinde, tætsiddende parallelle kanaler, hvorigennem strålerne kan passere, således at hvert punkt i scintillationsdetektoren kun opfanger stråler fra et afgrænset, lille område. I computeren bearbejdes måleresultaterne med henblik på udskrift af data i form af tal eller som billeder på billedskærmen eller på en fotografisk film.

Et gammakameras kvalitet beskrives bl.a. ved evnen til at adskille punkter i det undersøgte organ (opløsningsevnen), som normalt er ca. 3 mm ved kollimatoren og ca. 10 mm midt inde i patienten. Billedskarpheden er langt mindre end ved røntgenundersøgelse; til gengæld kan scintigrafi give oplysninger om det afbildede organs funktion, ofte i kvantitativ form. I visse gammakameraer til brug ved fx PET-scanning indeholder detektoren flere krystaller, hvorved fx hjernens blodgennemstrømning kan måles. Det første gammakamera blev fremstillet i 1958.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Harriet Dige-Petersen: gammakamera i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=82033