Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

skrofulose

Oprindelig forfatter NEng Seneste forfatter PKN

skrofulose, adenitis tuberculosa, kirteltuberkulose, tuberkuløs betændelse af lymfeknuderne, især på halsen; disse bliver hævede (se lymfom), og der kan danne sig bylder, der ikke lukker (fistler). Desuden optræder der katar i næsens og øjnenes slimhinder med hævelse af øjenlågene og tendens til børnesår i ansigtet.

Ordet skrofulose kommer af latin scrofula 'opsvulmet halskirtel', egl. dim. afledn. af scrofa 'so', vist fordi sygdommen medfører et tykhalset udseende som hos svin, og -ose.

Sygdommen var udbredt i middelalderen, hvor den flere steder var kendt som den kongelige syge, i England King's evil. Dette havde formentlig sammenhæng med, at datidens anerkendte mirakelkure i Danmark mod sygdommen var håndspålæggelse i form af kongelig berøring, som endnu praktiseredes i 1800-t. I slutningen af 1800-t. var lidelsen hyppig i Danmark, navnlig hos børn i skolealderen. Børnene var ofte underernærede og kom fra familier med dårlige sociale kår.

Kysthospitalet på Refsnæs blev bygget 1874-75 på sydkysten af Røsnæs med henblik på behandling af skrofuløse børn, som derved kunne få en lødigere kost, rigelig sol og frisk luft. Kysthospitalet blev nedlagt i 1983.

Annonce

Sammen med skrofulosens smittekilde, kvægtuberkulosen, blev sygdommen sjælden i Danmark efter 1930 og forekommer omkring 2000 næsten kun hos voksne indvandrere fra asiatiske ulande.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Engelbrecht: skrofulose i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160542