• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

humoralpatologi

Oprindelig forfatter NEng Seneste forfatter Redaktionen

Humoralpatologi. Mogens Zielers tegning fra 1945 af legemets fire væsker i temperamenternes humørfyldte opstilling af sangvinsk, kolerisk, melankolsk og flegmatisk. Fra Ex historia remediorum.

Humoralpatologi. Mogens Zielers tegning fra 1945 af legemets fire væsker i temperamenternes humørfyldte opstilling af sangvinsk, kolerisk, melankolsk og flegmatisk. Fra Ex historia remediorum.

humoralpatologi, teori om sygdommes opståelsesmåde, der blev udviklet i antikken (se Grækenland (oldgræsk medicin)). Teorien var inspireret af Empedokles' lære om de fire elementer (luft, ild, jord og vand) og undergik flere ændringer, men blev i sin endelige form knæsat af den græske læge Galenos, der virkede i Rom.

En sygdoms fremkomst blev forklaret ved, at forholdet mellem kardinalvæskerne, de fire legemsvæsker, blod (lat. sanguis), slim (gr. flegma), gul galde (gr. xanthe chole) og sort galde (gr. melaina chole), var forrykket, og at de samlede sig forkerte steder. Overvægt af en af væskerne skulle kunne medføre, at den ramte person blev henholdsvis sangvinsk, flegmatisk, kolerisk eller melankolsk.

Ordet humoral kommer af latin humoralis 'vedr. (legems)væskerne', af humor 'væske'.

Humoralpatologien blev doceret ved de vestlige universiteter, indtil den i midten af 1800-t. afløstes af cellularpatologien.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Engelbrecht: humoralpatologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=93813