Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Thomas Bartholin

Oprindelig forfatter JRyg Seneste forfatter Redaktionen

Thomas Bartholin. Af Frederik 3. fik Thomas Bartholin overladt ligene af to forbrydere, som var henrettet kort efter et stort måltid, så lymfen var fedtholdig og mælkelignende. Han påviste herved brystgangen, ductus thoracicus, hvori lymfekarrene fra ben og krop samles. Fundet med ledsagende illustration blev offentliggjort 5. maj 1652. Thomas Bartholin udgav i 1653 et større værk om lymfekarrene og i 1670 Vasa lactea et lymphatica med en udtømmende beskrivelse af lymfekarrenes anatomi.

Thomas Bartholin, 20.10.1616-4.12.1680, dansk læge og anatom, søn af Caspar Bartholin d.æ. Thomas Bartholin studerede teologi og medicin i flere europæiske lande, blev dr.med. i Basel 1645 og professor ved Københavns Universitet i anatomi 1648 og i medicin fra 1654.

Han er særlig berømt for sin opdagelse af lymfekarrene hos mennesket.

Thomas Bartholin udgav talrige medicinske og anatomiske værker, således en forbedret udgave af faderens anatomiske lærebog, oversat til flere sprog, samt receptsamlingen Dispensatorium Hafniense (1658).

Annonce

Thomas Bartholin redigerede et af verdens første videnskabelige tidsskrifter, Acta medica et philosophica Hafniensia og samarbejdede med Griffenfeld om Danmarks første medicinalordning.

Læs også om Thomas Bartholin i Dansk Biografisk Leksikon.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Rygaard: Thomas Bartholin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=44375