• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Karl Credé

Oprindelig forfatter SVall Seneste forfatter Redaktionen

Karl Credé, 1819-1892, tysk fødselslæge, der anviste Credés håndgreb. Dette anvendes, hvis moderkagen efter barnets fødsel sidder fast i livmoderen; med et fast tryk masseres livmoderen udefra.

Karl Credé indførte i 1881 drypning med en svag opløsning af lapis (sølvnitrat) af nyfødte børns øjne som forebyggelse af øjengonoré, der kan medføre blindhed. Behandlingen var fra 1900 påbudt i Danmark, indtil den pga. sygdommens sjældenhed blev forladt i 1985.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Signild Vallgårda: Karl Credé i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=59572