• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Harvey Williams Cushing

Oprindelig forfatter CBin Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/5858/=ud_a_79531.mp3?revision=1

Harvey Williams Cushing, 1869-1939, amerikansk neurokirurg, professor ved Harvard lægeskole og senere Yale-universitetet. Cushing var teknisk og videnskabeligt banebrydende inden for neurokirurgi, idet han gav en systematisk inddeling af hjernesvulster og en beskrivelse af hypofysens betydning for kønskirtlernes og binyrebarkens funktion.

Foruden anerkendelser for sin videnskabelige indsats modtog Cushing også Pulitzer-prisen i 1926 for sin bog om lægen William Osler.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christian Binder: Harvey Williams Cushing i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60038