Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

C.E. Bloch

Oprindelig forfatter MTho Seneste forfatter Redaktionen

C.E. Bloch, Carl Edvard Bloch, 1872-1952, dansk læge. Bloch blev overlæge ved Rigshospitalets børneafdeling 1910 og var 1916-43 Danmarks første professor i børnesygdomme. I 1916 beskrev han forøget smittemodtagelighed og blindhed pga. øjentørsot hos småbørn, der mest var ernæret med skummetmælk (Blochs sygdom). Bloch kunne i 1918 påvise, at sygdommen skyldtes A-vitaminmangel, som kunne helbredes med sødmælk eller levertran. Da Danmark pga. ubådsblokade i slutningen af 1. Verdenskrig ikke kunne eksportere smør i samme omfang som før, forsvandt sygdommen da også.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Thomsen: C.E. Bloch i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=48296