Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

malrotation

Oprindelig forfatter OHeNi Seneste forfatter Redaktionen

malrotation, medfødt udviklingsfejl, der medfører, at tarmen og dens krøs ikke eller kun delvis gennemfører den normale rotation under fosterudviklingen. Blindtarmen ligger derved ikke fast i højre side af bughulen, hvorved der kan ske snoning af tyndtarmen med afklemning af tolvfingertarmen eller andre tarmafsnit. Dette kan medføre tarmslyng med smerter og opkastning, som kan optræde hos nyfødte eller senere. Det afklemte tarmafsnit kan gå til grunde, hvorfor behandlingen er akut operation. Se også børnekirurgi.

Annonce

Ordet malrotation kommer af latin male, adv. til malus 'ilde, dårlig', og rotatio 'drejning'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Henrik Nielsen: malrotation i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=121277