Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bezoar

Oprindelige forfattere AaJe og DaAn Seneste forfatter Redaktionen

bezoar, kugleformet dannelse af hår (trichobezoar) eller plantedele (fytobezoar), som kan forekomme i maven hos dyr og i sjældne tilfælde hos mennesker. Bezoar kan efterhånden omdannes til bezoarsten, som forekommer fx hos bezoargeden og bezoarantilopen.

Ordet bezoar kommer af fransk bézoard, af arabisk bāzahr, bezahr, af persisk bādzahr, af bād 'mod' og zahr 'gift'.

I middelalderen var bezoarsten en kostbar smykkesten, ikke pga. sin skønhed, men fordi den ansås at kunne modvirke skorpion- og slangebid.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aage Jensen, Daniel Andersen: bezoar i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=46627