Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

togavirus

Oprindelig forfatter KaaRy Seneste forfatter Redaktionen

togavirus, kappeklædte arbovirus tilhørende virusfamilien togaviridae. Togavirus er 45-75 nm i diameter og har enkeltstrenget RNA som arvemateriale. De opdeles i alfavirus og rubivirus.

Alfavirus omfatter en række virus, der kan inficere både dyr og mennesker; nogle alfavirus kan overføres mellem dyr og mennesker med myg eller visse andre leddyr (arthropoder) som mellemled. Hos mennesker forårsager alfavirus influenzalignende symptomer og ofte også hududslæt og lettere hjernebetændelse.

Rubivirus omfatter rubellavirus, der er årsag til røde hunde (rubella). Se også arbovirus.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kåre Rygaard: togavirus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=172734