Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

meningitis

Oprindelig forfatter Skinh Seneste forfatter Redaktionen

meningitis, hjernehindebetændelse, fællesbetegnelse for en række infektioner, der forekommer i rygmarvens og hjernens overfladehinder. Der skelnes mellem to hovedtyper.

Virusfremkaldte former (serøs meningitis) er oftest milde og forsvinder af sig selv. Fåresyge kan fx ledsages af en uskyldig form for meningitis.

Bakteriefremkaldte former (purulent meningitis) er derimod livstruende sygdomme. Smitsom meningitis skyldes infektion med meningokokker (Neisseria meningitidis) og ses især hos småbørn og teenagere. Bakterien smitter via dråbeinfektion, men kun få bliver syge, selvom mange bærer bakterien i svælget. I udlandet, især i et bælte syd for Sahara fra Senegal i vest til Sudan i øst (Sahelområdet), forekommer ofte store epidemier af denne infektion. I Danmark forekommer ca. 200 tilfælde årlig.

Annonce

Næsthyppigst er infektion med pneumokokker, der især ses hos småbørn og ældre. Infektionen forårsages hyppigst af blodforgiftning ved lungebetændelse, eller den spredes fra mellemøre- eller bihulebetændelse. Mindre hyppige årsager er infektion med listeria-, stafylokok- eller tuberkelbakterier. Også visse svampe kan være årsag.

Ordet meningitis kommer af græsk meninx 'hjernehinde' og -itis.

Meningitis forårsaget af bakterien Haemophilus influenzae var tidligere hyppig hos småbørn, men er nu næsten udryddet i Danmark efter indførelse af vaccination i 1993.

Symptomer

Symptomerne er feber, hovedpine, kvalme, opkastning, bevidsthedssvækkelse samt stivhed i nakke og ryg efter en inkubationstid på 1-3 døgn. Ved nakkestivhed kan patienten ikke sætte hagen mod brystet; ved rygstivhed kan patienten ikke bukke sig forover. Børn under 1-2 år kan have meningitis uden nakke- og rygstivhed. Ved meningokokmeningitis kan sygdommen kompliceres af blodforgiftning (sepsis) med fremkomst af prikformede, purpurrøde hudpletter (petekkier). Sygdommen kan medføre skader på nerver og hjernevæv og er ubehandlet som regel dødelig, hvorfor hurtig diagnose og behandling er påkrævet.

Da bakterierne medfører dannelse af store mængder betændelsesceller i rygmarvsvæsken (cerebrospinalvæsken), er rygmarvsprøve (lumbalpunktur) vigtig til afklaring af, hvilken type meningitis der er tale om, og hvilken bakterie der er ansvarlig.

Behandling

Behandlingen kan omfatte flere typer antibiotika afhængigt af mikrobens art. Behandlingen skal gives i en blodåre som drop i store doser til sikring af en hurtig effekt. Yderligere intensiv behandling med fx respirator og dialyse er nødvendig i alvorlige tilfælde. Dødeligheden er fra slutningen af 1900-t. ca. 5 % hos børn og ca. 25 % hos ældre. Desuden ses der ofte men, især nedsat hørelse eller svimmelhed. Ved meningokokinfektion gives antibiotika til de nære pårørende som forebyggelse. Vaccine findes mod visse meningokokbakterier og anvendes ved epidemier med disse typer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Skinhøj: meningitis i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=124113