• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kolera

Oprindelig forfatter Skinh Seneste forfatter Redaktionen

kolera, alvorlig, meget smitsom infektionssygdom forårsaget af en lille, bevægelig, kommaformet stavbakterie (Vibrio cholerae). Der findes flere undertyper af bakterien, men alle danner et kraftigt giftstof, koleratoksin, der får tarmslimhindernes celler til at udskille store mængder vand og salte.

Sygdommen opstår 1-2 døgn efter smitte med pludseligt indsættende opkastning og vandig diarré. Op til 20 l diarré pr. døgn kan forekomme medførende udtørring, kredsløbschok og død, i værste fald inden for få timer, hvis ikke væsketabet erstattes effektivt enten ved at drikke eller gennem væskeindførelse i en blodåre (drop). Mange milde forløb forekommer imidlertid også, og man regner i nutiden med kun 1 % dødelighed.

Ordet kolera kommer af græsk cholera, vist afledt af chole 'galde', måske sat i forb. med humoralpatologien, måske påvirket af cholades 'indvolde'; anvendtes i oldtiden om mave- og tarmsygdomme.

Behandlingen omfatter foruden væske også antibiotika, fx kinoloner, der kan afkorte sygdomsforløbet til få dage. Bakterien dræbes let af mavesaftens saltsyre, hvorfor en relativt stor mængde forurenet vand eller føde skal indtages, for at smitte finder sted.

Annonce

Sygdommen florerer i områder af Sydøstasien, Afrika og Latinamerika, hvor de hygiejniske og sanitære forhold er særlig dårlige; smitte ses kun sjældent hos turister. Til Danmark importeres 1-3 tilfælde årlig. Flere vacciner findes, men den vigtigste beskyttelsesforanstaltning under rejser i ulande er indtagelse af rent drikkevand. Koleravaccination er ikke en betingelse for indrejse i noget land. Se også tarminfektioner.

Historie

Kolera har sammen med pest og kopper i årtusinder hørt til de mest frygtede infektionssygdomme med tilbagevendende dødelige epidemier. Infektionen har været til stede vedvarende (endemisk) i Sydøstasien, især i Bangladesh, og har herfra bredt sig ud til den øvrige verden i såkaldte pandemier. Siden 1817 har der været syv sådanne udbrud; under den tredje pandemi i 1853 nåede infektionen Danmark og rasede i København, hvor ca. 7200 blev ramt med ca. 4700 dødsfald til følge. Siden har der ikke været kolera i Danmark, men den sjette pandemi nåede Hamburg i 1892. I 1900-t.s begyndelse var der flere pandemier, som i Europa bl.a. ramte Balkan og Rusland.

Fra 1923 har der ikke været pandemier i Europa. Den nuværende pandemi har siden sin begyndelse i 1961 bredt sig til Afrika og i 1991 også til Latinamerika, hvor der de følgende fem år blev registreret 1 mio. sygdomstilfælde og 10.000 dødsfald. Siden 1992 har en ny kolerabakteriestamme kaldet O139 bredt sig i Indien og Bangladesh.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Skinhøj: kolera i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=108095