Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

infektionssygdomme

Oprindelig forfatter Skinh Seneste forfatter Redaktionen

infektionssygdomme, sygdomme, der skyldes en infektion. Infektionssygdommene var indtil 1900-t. årsag til stor sygelighed og dødelighed i den vestlige verden og er det fortsat i ulandene. I første halvdel af 1900-t. faldt hyppigheden af alvorlige infektionssygdomme i ilandene, inden der var fremkommet lægelige fremskridt, som kunne forklare dette fald. Ændringerne i infektionssygdommenes udbredelse og forløb afspejler i høj grad de forbedrede livsvilkår i form af bedre ernærings-, hygiejne- og boligforhold.

Udbredelse

Der dukker fortsat nye infektionssygdomme op, således som det skete med aids i 1980'erne. Gammelkendte sygdomme kan også ved ny forskning blive erkendt som infektionssygdomme, fx blev det påvist i 1980'erne, at mavesår i et stort antal tilfælde skyldes infektion med bakterien helicobacter.

Ændringer i infektionssygdommenes udbredelse kan forekomme, hvis en mikroorganisme får nye spredningsmuligheder pga. ændringer i værtsorganismens livsførelse eller sociale forhold, således som det er set for difteris vedkommende i Østeuropa. Kun en enkelt infektionssygdom, kopper, er endeligt udryddet (1977) ved en verdensomspændende vaccinationskampagne, men også polio er på vej til udryddelse ved vaccination.

Annonce

Inddeling

Infektionssygdommenes fremtrædelsesformer er ofte betinget af de immunologiske processer, de afstedkommer, se immunologi (immunsystemet). Sygdommene opdeles især efter arten af den ansvarlige mikroorganisme, dvs. virus, bakterier, svampe, amøber eller orme. For hver af disse grupper findes der en lang række forskellige antibiotika, som kan hæmme eller dræbe mikroorganismen.

Sygdomsopdelingen kan desuden ske efter symptomernes lokalisation, fx halsbetændelse i mandlerne i svælget eller meningitis i hjernehinderne, som hver især kan forårsages af forskellige mikroorganismer, der kan medføre næsten samme sygdomsbillede. Også smittemåden kan være afgørende for inddelingen, idet der kan forekomme luftbåren smitte, fx ved skoldkopper, insektbåren smitte, fx ved malaria, eller smitte ved seksuel kontakt.

Sygdommene kan desuden opdeles efter selve sygdomsmekanismen; således kan nogle mikroorganismer danne giftstoffer (toksiner), fx ved stivkrampe, hvorfor behandlingen indrettes på at neutralisere toksinet. Andre sygdomme medfører ødelæggelse af de væv eller organer, der rammes, hvorfor mikroorganismen hurtigst muligt må bekæmpes med et relevant antibiotikum. Atter andre sygdomme medfører en overdreven immunologisk reaktion, hvorfor en immunregulerende behandling kan være nødvendig.

Immunitet

Evnen til at overvinde en infektionssygdom afhænger foruden af behandlingen oftest af immunsystemets formåen; i visse tilfælde opnås en efterfølgende livsvarig immunitet. Mange mikroorganismer er dog i stand til at undvige immunsystemet ved enten at være skjult i særlige celler eller væv eller ved bestandigt at skifte overfladestruktur ved mutation som fx ved aids; immunsystemet kan i disse tilfælde ikke identificere og uskadeliggøre dem.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Skinhøj: infektionssygdomme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97697