Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

harepest

Oprindelig forfatter NEng Seneste forfatter Redaktionen

harepest, tularæmi, sygdom beskrevet i 1911 blandt egern i Tulare County i Californien. Sygdommen skyldes infektion med en lille gramnegativ bakterie, Francisella tularensis, der forekommer hos smågnavere og vilde hønsefugle i næsten hele verden.

Sygdommen kan i sjældne tilfælde smitte til mennesker ved kontakt med inficerede harer, ofte gennem rifter i huden. Der kan her dannes væskende sår ledsaget af hævelse af de nærmeste lymfeknuder. I alvorligere tilfælde spredes sygdommen med blodet til de indre organer, navnlig lunger, og forårsager høj feber. Sygdommen kan behandles med antibiotika.

Hos mennesker forekommer den sjældent i Danmark, men ses i Sverige, USA og Rusland.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Engelbrecht: harepest i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89019