Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

vaccination

Oprindelig forfatter TRoe Seneste forfatter Redaktionen

vaccination, indgivelse af en vaccine, der indeholder mikroorganismer, dele eller produkter heraf (antigener) mhp. opnåelse af immunologisk beskyttelse mod en bestemt infektionssygdom. Den første egentlige vaccine fra 1798 indeholdt kokoppevirus (se koppevaccination). Der er dog langt ældre beretninger om vaccinationslignende eksperimenter. Vaccination er blandt de vigtigste midler til at forebygge alvorlige sygdomsforløb og død.

Der skelnes mellem aktiv og passiv immunisering. Ved aktiv immunisering skabes et specifikt immunforsvar (se immunologi), uden at man skal igennem et alvorligt sygdomsforløb. Næste gang man udsættes for den pågældende mikroorganisme, inaktiveres den af det specifikke immunforsvar, før man når at blive syg, idet immunsystemets evne til at genkende og til at huske antigener udnyttes. En vaccine skal indeholde netop de antigener, der er tilstrækkelige for at skabe den specifikke immunitet. Jo flere antigener og andre stoffer en vaccine indeholder, desto større er som regel risikoen for bivirkninger.

Ordet vaccination kommer af nylat. vaccinatio, afledn. af vaccinia 'kokopper', afledt. af vacca 'ko'.

Passiv immunisering kan fx bestå i injektion af gammaglobulin, der indeholder antistoffer udvundet fra blodet af personer, der har haft den pågældende sygdom, fx leverbetændelse (hepatitis A). Virkningen af passiv immunisering forsvinder i løbet af få måneder.

Annonce

WHO har i 1997 indført betegnelsen allergivaccine for allergenholdige produkter, der anvendes ved behandling af allergi i form af hyposensibilisering.

Vaccinationer
børnevaccinationsprogrammet i Danmark
indførelsesår
difteri1950
stivkrampe1950
polio1956
kighoste1961
mæslinger1987
fåresyge1987
røde hunde1987
meningitis forårsaget af Haemophilus influenzae type B (Hib)1993
livmoderhalskræft forårsaget af papillomavirus2009
hepatitis B2016
VACCINATION VED UDLANDSREJSE TIL FJERNERE EGNE
ved almindelige turistrejser
leverbetændelse A
difteri og stivkrampe
ved længerevarende ophold desuden
leverbetændelse B
tyfus
meningitis
eventuelt visse former for diarré og kolera
i områder nær ækvator i Afrika og Sydamerika
gul feber
i områder i Sydøstasien
japansk hjernebetændelse
i områder i Nord-, Øst- og Centraleuropa
flåtbåren virushjernebetændelse
i særlige risikosituationer
tuberkulose
hundegalskab

Fremstilling og indhold

Fremstilling af en moderne vaccine er meget kompliceret og underlagt stærk kontrol. De fleste vacciner fremstilles stadig ud fra levende bakterier eller virus, der opformeres (dyrkes). Dette sker i cellekulturer, hvis det drejer sig om virus, og i særlige vækstmedier, hvis det drejer sig om bakterier. Den færdige vaccines antigener kan enten være levende, svækkede mikroorganismer, dræbte (inaktiverede) mikroorganismer, mindre dele af mikroorganismen (proteiner eller sukkerstoffer) eller produkter, mikroorganismen har dannet.

I slutningen af 1900-t. påbegyndtes der fremstilling af vacciner ad kemisk (syntetisk) vej eller genteknologisk. Der arbejdes desuden på fremstilling af vacciner, der ikke indeholder antigener, men gener, der først begynder at danne de egentlige antigener, når vaccinen er inde i kroppen. En færdig vaccine kan desuden indeholde antibiotika og konserveringsmidler, der sikrer, at vaccinen kan holde sig, stabilisatorer, der får vaccinen til at passe til kroppens kemiske sammensætning, og endelig adjuvanser, der gør, at immunsystemet reagerer mere effektivt. Før en vaccine markedsføres, skal virkninger og bivirkninger være nøje undersøgt, hvilket bl.a. sker ved at sammenligne sygdomsmønsteret i en vaccineret og en uvaccineret gruppe.

Dosering og bivirkningsmønster

Vacciner doseres forskelligt, indgives på forskellig måde og har forskellige reaktionsmønstre. Hovedårsagen hertil er samspillet med immunsystemet. Almindelige bivirkninger er lokalreaktion på indstiksstedet og moderat temperaturstigning. Moderne vacciner giver kun yderst sjældent anledning til alvorlig skade.

Det er vigtigt at skelne mellem vacciner, der indeholder levende mikroorganismer, og vacciner, der indeholder inaktiverede mikroorganismer. De førstnævnte kræver som regel færre doseringer og kan i visse tilfælde indgives via den naturlige indgangsport for smitte, fx munden, og har et bivirkningsmønster, der ligner et svækket sygdomsforløb. Vacciner, der indeholder inaktiverede bestanddele, kræver en serie på normalt tre vaccinationer for at forberede immunsystemet. Herefter kan beskyttelsen holdes ved lige med en enkelt vaccination givet med flere års mellemrum.

Vaccineudviklingen sigter mod at fremstille kombinationsvacciner indeholdende komponenter rettet mod flere og flere sygdomme, så antallet af stik og den totale mængde af tilsætningsstoffer reduceres. Dette er muliggjort, fordi vaccinerne mod de enkelte sygdomme indeholder færre overflødige stoffer end tidligere. Hver enkelt kombinationsvaccine skal dog nøje undersøges, idet enkelte komponenter kan hæmme andre komponenters virkning. Se også MFR-vaccination.

Mod nogle sygdomme har det vist sig at være meget vanskeligt at fremstille vacciner. Det gælder fx den meningitisform, der er hyppigst i Danmark (B-meningokoksygdom), malaria og hiv-infektion. Dette skyldes, at mikroorganismen har udviklet særlige metoder til at undgå angreb fra immunsystemet, eller at mikroorganismen har stor evne til hele tiden at ændre sig (mutere). Endnu et vigtigt aspekt ved vaccineudvikling er at kunne fremstille vacciner billigt, så de også kan bruges i udviklingslandene, hvor sygdomsproblemerne er størst.

Anvendelse

En vaccine kan i princippet anvendes på to måder, enten i et egentligt befolkningsvaccinationsprogram, hvor målet er at nå alle, fx som i det danske børnevaccinationsprogram, eller til personer med en særlig risiko, enten fordi de har øget risiko for at blive udsat for en infektion, fx i forbindelse med udlandsrejse eller arbejde, eller fordi de er særlig sårbare i forbindelse med specielle infektioner, fx patienter med kronisk lungesygdom, der får influenza.

Når en bestemt vaccine gives til mange, vil cirkulationen af den tilsvarende mikroorganisme i samfundet som regel nedsættes, således at de uvaccinerede sjældnere smittes. I hvor høj grad dette sker, er bl.a. afhængigt af vaccinationstilslutningen, mikroorganismens evne til at smitte samt befolkningstætheden. Virkningen kaldes befolkningsimmunitet og kan føre to ting med sig. Dels kan sygdomme udryddes helt, som det er sket med kopper i 1980, og som det forventes at ske med polio i begyndelsen af 2000-t. og senere med mæslinger, dels kan den nedsatte mængde smitstof i samfundet medføre, at de uvaccinerede først udsættes for de pågældende sygdomme i en alder, hvor risikoen for komplikationer er stor. Således er der fx set mæslingeudbrud hos unge i USA med mange alvorlige sygdomsforløb hos de relativt få, der rammes.

WHO har ansvar for det globale vaccinationsprogram og har den koordinerende rolle, når det besluttes at forsøge helt at udrydde en infektionssygdom.

Børnevaccinationsprogrammet i Danmark

Børnevaccinationsprogrammet i Danmark omfatter et tilbud om gratis vaccination af alle under 18 år mod otte sygdomme. En del af vaccinationerne blev givet i kampagner eller til særlige risikogrupper forud for indførelse i børnevaccinationsprogrammet. Tidligere har programmet også omfattet vaccination mod kopper og tuberkulose. Beslutningen om, hvorvidt en vaccination skal indføres i det danske børnevaccinationsprogram, tages i princippet af Folketinget rådgivet af Sundhedsstyrelsen, der igen rådgives af særlige vaccinationskyndige. Statens Serum Institut har pligt til at forsyne det danske børnevaccinationsprogram med vacciner enten gennem egen produktion eller ved indkøb af vacciner. Statens Serum Institut overvåger også effekten af de iværksatte programmer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Tove Rønne: vaccination i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177838