• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

antigen

Oprindelig forfatter VagnA Seneste forfatter Redaktionen

Der findes fem klasser af antistoffer, også kaldet immunglobuliner. Den generelle opbygning er ens for alle klasser, idet et immunglobulin er opbygget af to tunge og to lette kæder. Kæderne holdes indbyrdes sammen ved hjælp af disulfidbroer, der kan dannes, når to molekyler af aminosyren cystein sidder i nærheden af hinanden. På antistofferne findes bundne sukkermolekyler. Mængden og placeringen er karakteristisk for den enkelte antistofklasse. Den kemiske opbygning af Y'ets spidser kan variere på et uhyre antal måder. Eftersom bindingen til et antigen sker i disse spidser ved at slynger af den tunge kæde og den lette kæde danner kontakt til antigenet, skabes der mulighed for at forskellige immunglobuliner kan binde et meget stort antal forskellige antigener. Den nederste del af Y'et varetager binding til og dermed kommunikation med andre af immunsystemets celler.

Der findes fem klasser af antistoffer, også kaldet immunglobuliner. Den generelle opbygning er ens for alle klasser, idet et immunglobulin er opbygget af to tunge og to lette kæder. Kæderne holdes indbyrdes sammen ved hjælp af disulfidbroer, der kan dannes, når to molekyler af aminosyren cystein sidder i nærheden af hinanden. På antistofferne findes bundne sukkermolekyler. Mængden og placeringen er karakteristisk for den enkelte antistofklasse. Den kemiske opbygning af Y'ets spidser kan variere på et uhyre antal måder. Eftersom bindingen til et antigen sker i disse spidser ved at slynger af den tunge kæde og den lette kæde danner kontakt til antigenet, skabes der mulighed for at forskellige immunglobuliner kan binde et meget stort antal forskellige antigener. Den nederste del af Y'et varetager binding til og dermed kommunikation med andre af immunsystemets celler.

antigen, stof, der specifikt kan stimulere kroppens immunsystem: B-lymfocytterne til dannelse af antistoffer og T-lymfocytterne til cellulære immunreaktioner (se lymfocytter), i begge tilfælde rettet mod antigenet. Som hovedregel er antigener stoffer, der normalt ikke findes i kroppen; mod dennes egne bestanddele er immunreaktionen ophævet eller stramt nedreguleret. Hvis denne regulering svigter, kan det medføre sygdom (se autoimmunitet).

Et stof skal være af en vis molekylestørrelse for at kunne stimulere immunsystemet, og proteiner er de mest effektive. Der kan dog også produceres antistoffer mod mindre molekyler under forudsætning af, at de er koblet til store bærermolekyler; sådanne inkomplette antigener kaldes haptener.

Ordet antigen kommer af græsk anti- og -gen 'som frembringer'.

Ved epitop forstås den del af et antigenmolekyle, der som nøgle i lås passer til antigenbindende receptorer på bestemte lymfocytter og på bestemte antistoffer; ved en sådan binding sættes et immunrespons i gang. På store proteinmolekyler er forskellige epitoper spredt over overfladen.

Annonce

Det er af stor praktisk interesse at kende antigeners opbygning og egenskaber. Denne viden har betydning for brugen af vaccination som forebyggelse af infektionssygdomme samt for behandlingen af allergi, idet man på rationel måde kan stimulere immunsystemet med antigener (immunisering). Se også immunologi.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vagn Andersen: antigen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=38647