Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dødfødsel

Oprindelig forfatter JFL Seneste forfatter Redaktionen

dødfødsel, fødsel af et dødt barn efter udgangen af 22. svangerskabsuge. Dødfødsel forekommer i Danmark ved ca. 5 af 1000 fødsler. Ca. 1/5 af tilfældene indtræder under selve fødslen. Over halvdelen af de dødfødte børn er født før tiden. Misdannelser er en væsentlig årsag til dødfødsel. Andre vigtige årsager er svigt af moderkagens funktion, infektion og afklemning af navlesnoren. I ca. 1/3 af tilfældene er det dog med vor nuværende viden ikke muligt at finde årsagen. I disse tilfælde, som ofte indtræder i de sidste svangerskabsuger, taler man om uforklarlig dødfødsel. Hvis man inden fødslen har konstateret, at fosteret er dødt, sætter man fødslen i gang.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Falck Larsen: dødfødsel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=67704