Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

abort

Oprindelige forfattere JFL, JPhi, PRiis og Rein Seneste forfatter Redaktionen

Abort. Polejmynte (Mentha pulegium) er stærkt giftig pga. sit indhold af pulegon og har været anvendt til fremstilling af svangerskabsafbrydende midler.

Abort. Polejmynte (Mentha pulegium) er stærkt giftig pga. sit indhold af pulegon og har været anvendt til fremstilling af svangerskabsafbrydende midler.

abort, afbrydelse af graviditet, før fosteret er blevet levedygtigt. Ordet abort kan både være betegnelsen for det at abortere og for det, der aborteres. At abortere er at udstøde et dødt foster og moderkagen. Lever barnet, taler man om for tidlig fødsel uanset graviditetens alder.

Fostre kan overleve, når graviditeten har varet ca. 22 uger, forudsat lægelig behandling. Levedygtighed afhænger bl.a. af sundhedsvæsenets udvikling, resurser og organisation, men også af fostrenes individuelle livskraft. Levedygtighedsgrænsen er vigtig i bl.a. medicinsk, juridisk, etisk og statistisk sammenhæng.

I Danmark registreredes døde fostre tidligere som aborter, når graviditeten havde varet mindre end 28 fulde uger. Fra midten af 2005 er grænsen ændret, så man taler om dødfødsel, hvis det døde barn fødes efter 22 fulde uger; se dødfødsel. Man skelner mellem spontan og provokeret (fremkaldt) abort.

Annonce

Spontan abort

Spontan abort kan have mange årsager, men årsagen til den enkelte abort er oftest vanskelig eller umulig at påvise. Flertallet af meget tidlige aborter, dvs. før sjette til ottende uge, skyldes fejludvikling hos fosteret, forårsaget af fejl i arveegenskabergen- eller kromosomniveau. Kromosomabnormiteter kan påvises hos omkring 50 % af meget tidlige aborter, hvorimod ca. 0,6 % af nyfødte børn har en kromosomabnormitet. Der findes en række kromosomabnormiteter, som hindrer overlevelse.

Ordet abort kommer af latin abortus 'misfødsel' af ab- og oriri 'opstå', egt. 'forsvinde'.

Abort kan også skyldes fejl i fostermiljøet, såsom infektion af moderen med virus (fx røde hunde) eller andre mikroorganismer (fx toksoplasmose), fysiske skader (fx stråling) eller forgiftning med kemiske stoffer; alkohol og tobak øger risikoen for abort, der ligeledes optræder hyppigere med stigende alder hos kvinden. Meget tidlig beskadigelse af foster, moderkage eller fostervand fremkalder abort, mens de samme skader senere i graviditeten kan medføre misdannelser. Sygdom hos moder eller foster kan forårsage spontan abort. Svigt af livmoderhalsens støttevæv er en årsag senere i graviditeten (cervixinsufficiens); livmoderen åbner sig, og fosterhinderne kan briste.

Symptomer. Tidlig abort begynder med underlivssmerter og/eller blødning. Ved truende abort er livmodermunden lukket, ved igangværende åben, eller der kan være abortvæv i skeden. Foster og moderkage udstødes helt (komplet abort) eller delvis (inkomplet abort) efter kortere eller længere tid, eller fosteret dør, men udstødelsen udebliver (eng. missed abortion). Sen abort kan begynde med, at fosterhinderne brister, og fostervandet afgår.

Hyppighed. Den nøjagtige abort-hyppighed kendes ikke. Meget tidlig abort kan indtræffe, uden at kvinden ved, at hun er gravid. Mellem 50 % og 75 % af alle befrugtede æg aborteres spontant. Den spontane aborthyppighed aftager med graviditetslængden og antages at være 5-15 % mellem 6. og 12. uge og 1-2 % efter 13.-14. uge. Tre på hinanden følgende aborter kaldes gentagen (habituel) abort. Denne kan optræde, efter at kvinden har gennemført normale graviditeter. Årsager antages at være misdannelser af livmoderen, hormonale eller immunologiske mekanismer eller arvelige kromosomabnormiteter, der kan findes hos forældrene, uden at abnormiteten giver sig udslag i sygdom eller misdannelser hos disse.

Behandling. En enkelt tidlig abort er en så hyppig hændelse (og ofte hensigtsmæssig pga. en svær fostermisdannelse), at det ikke bør medføre igangsættelse af undersøgelsesprogrammer eller særlig behandling i en eventuel efterfølgende graviditet. Som hovedregel behandles en spontan abort med en udskrabning. Truende tidlig abort kan forsøges behandlet med sengeleje, men effekten er usikker. Hormonbehandling kommer kun på tale i enkelte tilfælde ved gentagen abort. Sen spontan abort kan, hvis livmoderhalskanalen er slap, forsøges behandlet med anlæggelse af tråd omkring denne, hvorved kanalen styrkes (fr. cerclage). Behandling af habituel abort er sjældent mulig, men er forsøgt på grundlag af formodet hormonal eller immunologisk årsag eller pga. fejl i koagulationssystemet. Der foreligger ikke bevis for effekt af hverken kortison (binyrebarkhormon), progesteron (svangerskabshormon), heparin (størkningshæmmende stof), indsprøjtning af partnerens hvide blodlegemer eller anden form for immunologisk behandling.

Provokeret abort

Hvad angår provokeret abort (abortus provocatus) eller svangerskabsafbrydelse, skelnes mellem lovlig (abortus provocalis legalis) og ulovlig svangerskabsafbrydelse (abortus provocalis illegalis).

Efter indførelse af fri abort inden udgangen af 12. graviditetsuge er illegale aborter formentlig meget sjældne. Straks efter indførelsen af fri abort i 1973 blev der foretaget næsten 25.000 legale aborter årligt, mens tallet i 2013 lå på ca. 15.000. Antallet af fremkaldte aborter pr. 1000 kvinder i den fertile alder er halveret fra 23,3 til 12,0 siden 1975.

Næsten alle legale aborter udføres inden udgangen af 12. svangerskabsuge. Den kan udføres på forskellige måder. Hvis graviditeten er under 9 uger, kan aborten fremkaldes medicinsk ved indtagelse af tabletter indeholdende antiprogesteronet mifepriston (Mifegyne®); se progesteron. Som regel gives også et lægemiddel af prostaglandintypen et par dage senere. Når en abort fremkaldes vha. lægemidler, udstødes fosteret sammen med den kun begyndende udviklede moderkage som ved en spontan abort. Blødningen, der svarer til en kraftig menstruation, begynder for det meste et par dage efter indtagelsen af mifepriston og strækker sig over flere dage. Smerter forbundet med aborten kan behandles med smertestillende lægemidler. Omkring to tredjedele af de provokerede aborter udføres på denne måde (2014). Hos 3-4 % er det nødvendigt at foretage en udskrabning, fordi alt graviditetsvæv ikke er udstødt.

Abort. Antallet af legale aborter i Danmark fra 1940 til 2000; angivet i aborter pr. 1000 kvinder i den fødedygtige alder (dvs. mellem 15 og 49 år).

Abort. Antallet af legale aborter i Danmark fra 1940 til 2000; angivet i aborter pr. 1000 kvinder i den fødedygtige alder (dvs. mellem 15 og 49 år).

Hvis kvinden er længere henne i graviditeten, men dog under 12 uger, udføres aborten sædvanligvis med instrumenter under fuld bedøvelse. Man indleder med en udvidelse af livmoderhalsens kanal ved hjælp af stave af stigende tykkelse (dilatatorer). Efter udvidelsen tømmes livmoderen med sug gennem et tyndt rør eller ved en udskrabning.

Abort efter 12. graviditetsuge

Er graviditeten over 12 uger, må afbrydelse af denne kun udføres under særlige omstændigheder. Abortus provocatus er tilladt, hvis en graviditet efter et lægeligt skøn vil medføre fare for kvindens liv eller for en alvorlig forringelse af kvindens legemlige eller sjælelige helbred (Sundhedsloven § 93). Denne mulighed benyttes i mindre end 10-20 tilfælde om året.

I alle andre tilfælde kan tilladelse til abortus provocatus efter udgangen af 12. uge kun gives af et samråd, som består af en medarbejder tilknyttet det sociale arbejde og to læger, sædvanligvis en gynækolog og en psykiater. Der kan være tale om forskellige omstændigheder:

Fare for forringelse af kvindens helbred pga. opstået legemlig eller sjælelig sygdom eller som følge af kvindens øvrige livsform (§ 94, stk. 1 nr. 1);
kvinden er blevet gravid ved voldtægt eller under indflydelse af andre strafbare seksuelle handlinger (§ 94, stk. 1 nr. 2);
fare for at arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilværelsen vil medføre alvorlige lidelser hos barnet (§ 94, stk. 1 nr. 3);
kvinden skønnes ikke at formå at drage omsorg for barnet på forsvarlig måde (§ 94, stk. 1 nr. 4 og 5);
svangerskab, fødsel eller omsorgen for barnet skønnes at medføre en alvorlig belastning af kvinden — herunder også hensyn til opretholdelse af hjemmet eller omsorgen for familiens øvrige børn (§94, stk. 1 nr. 6).

Hvis samrådet afslår tilladelse til provokeret abort, kan beslutningen behandles af et ankenævn.

Af de ca. 15.000 provokerede aborter årligt udføres omkring 800 (2012) efter udgangen af 12. uge. Langt de fleste er udført, fordi man har haft mistanke om en kromosomlidelse, misdannelse eller skade på fosteret; se genetiske sygdomme. Belastning af kvinden er den næsthyppigste årsag.

Når man har sat grænsen for "fri abort" til udgangen af 12. svangerskabsuge, skyldes det bl.a., at fremkaldelse af abort efter dette tidspunkt er vanskeligere, og at anvendelse af instrumenter på senere tidspunkter er forbundet flere komplikationer. I stedet fremkaldes veer med hormonet prostaglandin, hvorved fosteret og moderkagen udstødes. Prostaglandin gives som regel i form af stikpiller, der indføres i skeden.

I begyndelsen af 2007 opstod en offentlig debat om flytning af graviditetsalderen for fri abort fra 12. uge til et senere tidspunkt for at få de senere abortindgreb placeret under den basale abortlovgivnings rammer. I debatten deltog Folketingets sundhedspolitiske ordførere, Jordemoderforeningen, Dansk Selskab for Fødselskundskab og Kvindesygdomme samt Det Etiske Råd. Resultatet blev, at der ikke var politisk flertal for at ændre tidspunktet for den generelle abortlovs øvre grænse for svangerskabets alder.

Komplikationer

Der er altid nogen blødning ved en fremkaldt abort. Det er dog sjældent, at blødningen er så kraftig, at den nødvendiggør blodtransfusion. Det er også sjældent, at instrumenterne ved indgrebet, når det udføres i sundhedssektoren, går gennem livmodervæggen og ud i bughulen (perforation). Komplikationer efter indgrebet kan være infektion, blødning og smerter. Hyppigheden af disse antages at være 5-10%. Langtidskomplikationer som sterilitet og smerter samt psykiske symptomer kan optræde, men hyppigheden kendes ikke. Dødeligheden efter legal abort er overordentlig lille, mindre end 1:100.000.

En læge, der foretager abort i strid med loven, kan straffes med indtil 2 års fængsel. En person, der uden at være læge foretager abort, kan straffes med indtil 4 års fængsel.

Fosterreduktion

Fosterreduktion er et indgreb, hvorved man ved flerfoldsgraviditet selektivt aborterer ét eller flere fostre, så det tilstræbes, at graviditeten videreføres med ét foster. Indgrebet anvendes, hvis fx der hos en tvilling er fundet en kromosomfejl eller en misdannelse, og den anden tvilling er normal. Flerfold graviditet og fødsel giver øget risiko for komplikation for både moder og fostre, bl.a. risiko for lav graviditetsvarighed og fødselsvægt. Det gælder især trillinger og firlinger. Hyppigheden af trillinge- og firlingegraviditeter øgedes efter anvendelse af hormonbehandling af barnløshed. For at reducere denne risiko har man siden 1990'erne på flere klinikker tilbudt fosterreduktion, hvis man ved ultralydscanning fandt mere en to fostre. Trillinge- og firlingegraviditeter kan dog også opstå hos kvinder, som ikke har været i hormonbehandling.

Indgrebet foretages under vejledning af en ultralydscanning. Gennem en tynd nål, indført i fosterets hjerte, indsprøjtes et stof, som medfører hjertestop. Fosterreduktion er et sjældent indgreb. Ifølge Sundhedsstyrelsen udføres 20-25 fosterreduktioner om året; dette skal ses i forhold til, at der foretages ca. 30.000 fertilitetsbehandlinger med hormontilførsel.

Sociale aspekter

Loven om fri abort opfyldte et stærkt krav fra kvinderne om retten til at bestemme over egen krop og selv vurdere det nyfødte barns muligheder for at modtage kærlighed, omsorg og få en opvækst under forsvarlige materielle vilkår. Da loven blev indført, var der mangel på arbejdskraft, og adgangen til fri abort gav kvinderne en øget mulighed for at planlægge og fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Og loven blev brugt. Det vakte betænkelighed i offentligheden, at der i 1974 gennemførtes 24.868 abortindgreb. Rådgivningen af den gravide kvinde med hensyn til abortvalg, hjælp til anskaffelser til det ventede barn og støtte til uddannelse blev afskaffet som selvstændig lov og blev ikke pointeret i Bistandsloven fra 1976. Det blev derefter op til de alment praktiserende læger og socialforvaltningen i de daværende amter og kommuner at varetage denne opgave.

Det frie valg mellem abort og graviditet gav kvinderne nyt ansvar. Moderskabet var ikke længere en skæbne, men et valg, der forudsatte forsørger- og omsorgsevne. Familie, barnefader, offentlige socialforvaltninger og behandlingsinstitutioner mente sig berettigede til at råde for eller imod, og Mødrehjælpens nedlæggelse i 1976 betød ophør af det ideologiske princip om aldrig at presse en kvinde til abort, men i stedet støtte hende til at gennemføre svangerskabet.

Et gennemgående træk i rådgivningen om abort var kvindernes svære overvejelser. De fleste kvinder foretager dog en velovervejet beslutning om abort, oplever indgrebet som en lettelse og har ikke brug for professionel hjælp og rådgivning. Et uoverlagt valg medfører derimod ofte sorg og skyldfølelse og skaber behov for krisebehandling, som må søges hos den praktiserende læge, alternative organisationer eller ved privat henvendelse til en psykolog.

Institut for Socialmedicin i København foretog i 1983 en undersøgelse, der viste, at kvinders angst for afskedigelse og arbejdsløshed påvirker abortvalget. Tendensen var, at abort anvendtes til at udskyde den første fødsel i stedet for som tidligere at vælge tredje eller fjerde barn fra. Uddannelsessøgende følte sig ofte nødsaget til at få foretaget abort af økonomiske grunde, fordi uddannelsesstøtten ikke kunne suppleres med kontanthjælp.

Etiske aspekter

Den provokerede abort berører fire parter: fosteret, moderen, faderen og den læge, der foretager indgrebet.

Fosteret ofres gennem en overtrædelse af det etiske krav om ikke at volde skade. Ud fra et tilværelsessyn, der anser fosteret for en person i svøb, er der tale om drab eller mord. Dette synspunkt forstærkes, hvis tidspunktet for personens begyndende ukrænkelighed er befrugtningsøjeblikket. Tilhængere af dette synspunkt vil typisk arbejde for et forbud mod provokeret abort.

Fosteret kan også anskues som et livsanlæg, der nok fra befrugtningen indeholder den komplette udviklingskode, men gradvis gennem hele svangerskabet øger sit menneskeværd. Et sådant synspunkt kan også forenes med den religiøse tilværelsestolkning og vil alligevel kunne forenes med lovgivning om abortadgang inden for svangerskabets første måneder.

Moderens holdning kan tage udgangspunkt i retten til selvbestemmelse, dvs. i retten til at bestemme over egen krop, uagtet at fosteret ikke blot er en del af moderens krop, men også et selvstændigt livsanlæg. At menneskers handling ikke bør volde andre skade, er også aktuelt for moderens stilling over for et abortindgreb. Skaden kan forvoldes ved graviditetens belastning af kvindens helbred i tilfælde af bestående sygdom; skaden kan også ved en fortsat graviditet være social, enten som belastede levevilkår, afbrudt uddannelse eller som forlængelse af en voldtægts konsekvenser. Ved de fleste etiske analyser anses fosterets interesser at måtte vige for moderens, når en konflikt opstår.

Faderen taber også et senere barn ved et abortindgreb — et etisk syn på faderskabet, der ofte er tonet stærkt ned i forhold til moderskabet.

Lægen har i lande som Danmark med adgang til såkaldt fri abort ret til at få sine personlige etiske normer respekteret, dvs. ret til ikke at skulle foretage abortindgreb, hvis det strider mod samvittigheden.

Læs mere om abort i underemnerne herunder.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Falck Larsen, John Philip, Povl Riis, Rein: abort i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=31902