Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

recept

Oprindelig forfatter Overoe Seneste forfatter Redaktionen

recept, forskrift fra en læge, tandlæge eller dyrlæge om udlevering af lægemidler fra et apotek. Recept i betydningen skriftlig ordination har første gang været anvendt i 1488 af en læge fra Salerno (Salernoskolen). Recepter har været brugt i Danmark siden de første oprettelser af apoteker i 1500-t., og lige så længe har der været myndighedsregler om recepter og deres ekspedition på apotekerne. Formålet hermed er at sikre udlevering af netop det ordinerede lægemiddel samt at begrænse udlevering af potentielt giftige og farlige lægemidler til de tilfælde, hvor de ordineres af en læge.

Indtil slutningen af 1800-t. fandtes ingen færdigpakkede standardvarer på apotekerne, og alle recepter var derfor tillige fremstillingsforskrifter og var affattet på latin. Gamle recepter og receptkopibøger giver historisk interessante oplysninger om brug af lægemidler, fx hvem der blev ordineret til.

Ordet recept kommer af latin receptum 'det modtagne', afledt af recipere 'modtage', af re- og capere 'tage'.

Tidligere tiders håndskrevne recepter blev i slutningen af 1900-t. stort set afløst af maskinskrevne eller edb-udskrevne recepter, der evt. sendes via telefax, og recepter, der skrives ud på apoteket efter elektronisk transmission. Langt de fleste recepter fra praktiserende læger sendes nu til den af Sundhedsstyrelsen drevne receptserver, som gemmer recepterne, til de skal ekspederes på et apotek.

Annonce

Efter Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om recepter er de fleste lægemidler (ca. 90 %) receptpligtige pga. potentiel giftighed, risiko for misbrug mv.; de øvrige kan fås i håndkøb, dvs. uden recept. Bekendtgørelsen stiller detaljerede krav til recepters affattelse og ekspedition, således at der sikres mod fejltagelser og forfalskede recepter; særlig strenge regler gælder for præparater med euforiserende stoffer (se narkotika). For hvert lægemiddel skal lægen angive dosering og anvendelsesområde; disse oplysninger overfører apoteket sammen med patientens navn til lægemiddelpakningen. Apoteket kontrollerer styrke, dosering og anvendelsesområde, efterser interaktioner mellem lægemidler, dvs. påvirkninger af omsætning eller virkning af samtidigt indgivne lægemidler, og informerer evt. kunden om anvendelse m.m. Receptreglerne blev i løbet af 1990'erne udbygget med regler om, at apoteket skal udlevere et billigere præparat end det ordinerede i tilfælde, hvor dette er muligt; herved nedsættes den offentlige sygesikrings og patienternes udgifter. Sådan substitution med billigere præparater er blevet kraftigt støttet af, at der på det danske marked er et stort antal generiske præparater og parallelimporterede præparater til lavere priser end de originale præparater.

Landets ca. 368 apoteker udleverede i 2015 ca. 60 mio. lægemiddelpakninger efter recept til en samlet pris af ca. 8,5 mia. kr. (moms ikke medregnet) svarende til 75 % af apotekernes samlede omsætning. Langt hovedparten var standardiserede præparater i form af farmaceutiske specialiteter.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Overø: recept i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=149187