Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lægemidler (patentering)

Oprindelig forfatter MKok Seneste forfatter Redaktionen

Såvel i Danmark som i andre lande har det tidligere været forbudt at patentere lægemidler pga. den samfundsmæssige interesse i et frit lægemiddelmarked; i de fleste lande er det imidlertid nu muligt. I en periode kunne man i Danmark alene patentere fremgangsmåder til fremstilling af lægemidler, men siden 1983 er adgangen til at udtage patent på lægemidler fri, og de samfundsmæssige interesser varetages gennem bl.a. reglerne om tvangslicens.

Når der er ansøgt om patent, kan producenterne også uden større risiko for retstab medvirke til de videnskabelige undersøgelser og publikationer, der ofte er nødvendige, for at Sundhedsstyrelsen kan registrere nye lægemidler med henblik på salg.

Læs mere om lægemidler.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Koktvedgaard: lægemidler (patentering) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119665