Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Viagra®

Oprindelig forfatter NEng Seneste forfatter Redaktionen

Viagra®.

Viagra®.

Viagra®, handelsnavn for lægemidlet Sildenafil, der anvendes til behandling af impotens.

Virkningen skyldes hæmning af nedbrydningen af et enzym, som aktiveres af nitrogenoxid (se nitrogenoxider (fysiologi)). Dette medfører en ca. timelang udvidelse af blodkarrene og deraf følgende forøget blodtilstrømning til penis, der dog kun indtræder ved samtidig seksuel stimulation.

Patienter med angina pectoris, der medfører behandling med nitroglycerin, bør ikke anvende Viagra® pga. risiko for alvorlige bivirkninger udløst af blodtryksfald.

Annonce

Ordet viagra kommer af sanskrit vyāghra 'tiger'.

Viagra®, der blev bragt på markedet af den amerikanske medicinalkoncern Pfizer Inc. i 1998, er et af de bedst sælgende lægemidler nogensinde.

Hjemmesider anbefalet af Den Store Danskes brugere

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Engelbrecht: Viagra® i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=179758