Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

transfedtsyrer

Oprindelig forfatter AAst Seneste forfatter Redaktionen

transfedtsyrer, umættede fedtsyrer, der indgår som bestanddel af transfedt. Ved en række undersøgelser er det vist, at transfedtsyrer, som er fremstillet ved industriel hærdning af plante- og fiskeolier, er mere sundhedsskadelige end hidtil antaget. Således er det fundet, at en stor indtagelse medfører en fem gange øget risiko for åreforkalkning og hjertedød sammenlignet med en tilsvarende indtagelse af mættede fedtsyrer. En transfedtsyrerig kost menes også at øge risikoen for type 2-diabetes.

Transfedtsyrer findes især i fritureolie brugt i fastfood-kæder, industrielt fremstillede små- og skærekager samt konfekture. Økologiske fødevarer indeholder ikke transfedtsyrer. Indholdet af transfedtsyrer i fødevarer er i Danmark reguleret, se transfedt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Astrup: transfedtsyrer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=173632