Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

slankekur

Oprindelig forfatter AAst Seneste forfatter Redaktionen

slankekur, affedning, behandling mhp. reduktion af overvægt og fedme. Sædvanligvis består slankekure af en diæt med reduceret fedt- og energiindhold, øget fysisk aktivitet og eventuelt et appetitnedsættende lægemiddel eller lægemidler, der nedsætter fedtoptagelsen fra tarmen eller øger forbrændingen.

Udbredelse

Størstedelen af den overvægtige del af den danske befolkning angiver regelmæssigt at være på slankekur, men de fleste formår kun at bevare vægttabet kortvarigt. Efter slankekuren stiger vægten ofte yderligere, og trods den udbredte brug af slankekure er forekomsten af overvægt og fedme jævnt stigende.

Omkring halvdelen af normalvægtige kvinder er mindst en gang årlig på slankekur. Som led i spiseforstyrrelser går også undervægtige kvinder på slankekure og fremkalder desuden opkastninger og anvender afføringsmidler for at øge vægttabet.

Betydning for sundheden

I dyreverdenen er en livslang underfodring, som medfører minimale fedtdepoter, den mest effektive metode til at forlænge levealderen. Også hos mennesker er der holdepunkter for, at slankhed opnået ved sund kost og daglig fysisk aktivitet resulterer i den højeste middellevetid. Ved befolkningsundersøgelser påvises hos slanke personer derimod ofte en lavere middellevetid, hvis den lave vægt ikke skyldes sund levevis, men tobaksrygning eller sygdom. Ved overvægt og fedme ses en øget forekomst af diabetes mellitus (sukkersyge), åreforkalkning og kræft og derfor en lavere middellevetid.

Vægttab fremkaldt af en ernæringsmæssigt forsvarlig slankekur nedsætter eller normaliserer risikoen for følgesygdomme og forlænger middellevetiden.

Annonce

Kostomlægning og diæter

For at opnå et vægttab på op til 4-5 kg er det for de fleste tilstrækkeligt at ændre kostens sammensætning til et mindre indhold af fedt og større indhold af kulhydrat og protein (se diæt) samt at øge den daglige fysiske aktivitet. For personer med større grader af overvægt og fedme er det oftest nødvendigt desuden at begrænse den samlede energiindtagelse. Størrelsen af underskuddet på den daglige energibalance bestemmer, hvor stort det ugentlige vægttab bliver. Først vurderes personens daglige hvileenergiforbrug. Målt i megajoule (MJ) kan det anslås til 5 % af legemsvægten i kg plus 3,5. Det beregnede hvileenergiforbrug ganges med en aktivitetsfaktor, som afhænger af livsstil: 1,3 for stillesiddende personer, 1,5 for personer med en middelaktiv dagligdag og 1,7 for personer med et højt aktivitetsniveau på job og i fritid.

For en person på 80 kg beregnes hvileenergiforbruget således til 7,5 MJ (svarende til ca. 1800 kilokalorier (kcal), populært betegnet kalorier) pr. døgn. Med en middelaktiv dagligdag anslås det daglige energiforbrug til 11,3 MJ (ca. 2700 kcal). En kost med et energiindhold, der er 2 MJ (ca. 500 kcal) lavere end energiforbruget, vil typisk resultere i et vægttab på ca. 0,2-0,4 kg pr. uge, og 4 MJ (ca. 1000 kcal) lavere vil resultere i et vægttab på 0,8-1,2 kg pr. uge. Skrappere diæter vil øge vægttabet, men et underskud på 7-8 MJ (ca. 1700-1900 kcal) eller mere indebærer en risiko for, at der ikke tilføres tilstrækkeligt med næringsstoffer, hvorfor egentlige fastekure frarådes. Et alternativ til fastekure er de populære pulverkure (se fastekur), der som led i en langsigtet slankekur kan benyttes i kortere tid.

Efter afslutningen af en slankekur er det nødvendigt med en permanent omlægning af kosten, hvis ny vægtøgning skal undgås.

Se også ernæring.

Kosttilskud og alternativ behandling

Der udbydes talrige kosttilskud, hjælpemidler og alternative behandlinger, som garanterer helt urealistiske vægttab. Et særligt sortiment af slankeprodukter, fx kosttilskud, fiberdrikke, slankeplastre, såler og magnetarmbånd, udbydes. Langt størsteparten er uden nogen relevant virkning, men har i en række eksempler vist sig at kunne resultere i alvorlige bivirkninger.

Behandling med akupunktur, zoneterapi, blomsterterapi, homøopati, slankemaskiner, massage og healing er uden dokumenteret virkning på overvægt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Astrup: slankekur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=161012